Ansøgningsfrist: 07-03-2021

Vil du stå i spidsen for vores digitale satsning?

Kan du udvikle vores digitale univers baseret på NORMALs ideer og konceptet bag vores butikker?

NORMAL handler om kundeoplevelser, skattejagt, overraskelser, lave priser, humor og den skæve vinkel. Vi ønsker at skabe langt større sammenhæng mellem butiksoplevelsen og den oplevelse, kunderne får, når de møder NORMAL online. Vi skal overraske, vi skal præsentere nyheder, og vi skal give kunderne nye indkøbsmuligheder.

Som du nok fornemmer, er konceptet og rammerne åbne, og vi har brug for dig, der kan se muligheder, har ideer, kan tænke skævt og kan tænke kommercielt. Vi har brug for dig, der kan sætte retning, dig der har stor energi og kan igangsætte og eksekvere.

Jobbet

  • Du får ansvaret for den digitale kundeoplevelse
  • Du udvikler konceptet og strategien i samarbejde med ledelsen
  • Du har kundeoplevelsen i fokus
  • Du sætter retningen for content på tværs af web, SoMe, nyhedsbreve mv.
  • Du arbejder tæt sammen med indkøb, logistik, salgsafdeling mv.
  • Du har erfaring med omnichannel
  • Du tænker kommercielt såvel som kreativt

Du bliver en del af vores dynamiske og kreative marketingafdeling på kontoret i Skanderborg. Vi er 14 kreative hjerner med hver vores speciale fra SoMe til butiksindretning. Vi udvikler vores kampagner selv og dækker alle vores internationale markeder.

Hvem er du?
Ja – hvem er du egentlig? Vi er ikke firkantede omkring din baggrund. Men du har helt sikkert arbejdet med digitale koncepter, og du kender virkemidlerne på de forskellige platforme. Du er den kreative og initiativrige type, der får mange ideer og også formår at føre dem ud i livet. Du kan tænke ud af boksen og skabe et onlineunivers, som giver kunderne en UNIK oplevelse.

Du har erfaring og kan dokumentere opstart/udvikling af digitale koncepter og evnen til at skabe forretning online. Du er typen, der går forrest, men som også formår at engagere organisationen i dine projekter. Du har en bred forståelse for og erfaring med hele det digitale område og omnichannel, samtidig med at du forstår kunderne og den kommercielle forretning.

Kontakt og ansøgning
Vil du vide mere om virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte Marketing Director Liselotte Kirkelund på +45 22 10 47 81 eller liki@normal.dk

NORMAL er en butik, der sælger helt normale varer til faste lave priser.

Alt det, vi sælger, er helt normale ting, som du bruger i din hverdag – fx Ajax til at gøre rent med, Gillette barbergrej, hårpleje fra L´Oreal eller makeup fra Maybelline.

Vi køber mærkevarer der, hvor de er billigst, så vi kan sælge dem til dig til fast lave pris samtidig med, at vi også selv tjener lidt.

Vi er i stand til at konkurrere på markant lavere priser på mærkevarer, fordi vi importerer varerne fra distributører overalt i EU. Vi køber varerne dér, hvor de er billigst, og undgår samtidig fordyrende mellemled. Derfor kan du ofte spare 30-60% sammenlignet med markedsprisen.

NORMAL er dog meget mere end faste lave priser på kendte mærkevarer. Vores mål er, at du som kunde får en unik oplevelse, hver gang du besøger vores butik, og derfor får vi – ud over vores store faste sortiment – hele tiden nye, spændende varer. Det kan fx være slik, som du ellers kun kender fra udlandet, eller en ansigtscreme, der dufter af appelsin. Fordi vores varesortiment er skiftende, vil det altid være en ny oplevelse at komme i vores butikker.

Vi åbnede den første butik i Silkeborg i april 2013. Siden er det gået stærkt, og i dag har vi mere end 90 butikker rundt omkring i Danmark. Desuden åbnede vi vores første butik uden for landets grænser i juni 2017, hvor vi slog dørene op i Kristiansand i Norge. I januar 2018 åbnede vi vores første butik i Malmø i Sverige, og i maj 2018 åbnede vi den første NORMAL-butik syd for landets grænser, nærmere betegnet i Holland. Senest åbnede vi den første butik i Frankrig i august 2019.