Ansøgningsfrist : 23.01.2022

Vi søger en kommercielt tænkende Head of Retail Marketing. Kan du navigere og levere, når det går stærkt og har du mod på at håndtere et stort marketingbudget? Kan du drive trafik til vores Skousen og Tretti-butikker? Er du en motiverende leder, der forstår at udvikle medarbejdere og skabe engagement? Så er det dig, vi har brug for.

Hos WhiteAway Group har vi fortsat travlt med at udvikle vores position på hvidevaremarkedet i hele Skandinavien, og vores ambitioner for forretningen er høje. I år passerer koncernen 3 milliarder i årsomsætningen, en milepæl – men også et afsæt for nye idéer og projekter. Vores ledere og medarbejdere er afgørende for vores fremtidige succes. Kort sagt, udvikling driver os. Vores ambitioner er høje, for koncernen og for vores medarbejderes udvikling.

Som Head of Retail Marketing bliver du en del af et større Retail-team, herunder leder for 6 dedikerede marketing-profiler. Du bliver en del af et ambitiøst og passioneret team, der er et vigtigt led i at bibeholde vores førende position inden for salg af hvidevarer. I rollen som Head of Retail Marketing får du en bred kontaktflade på kontoret med henblik på samarbejde med specialister inden for Purchasing, Logistics, Finance og Tech. Derudover får du en essentiel rolle i udviklingen af Skousen-brandet i Danmark, at vokse Skousen brandet i Norge samt at bygge retailbenet på vores Tretti-brand i Sverige. I dag har vi 83 butikker i Skandinavien.

Jobbet

  • Du omsætter forretningsstrategi til marketingstrategi og sikrer den solide eksekvering i samspil med andre teams gennem værdifuldt samarbejde
  • Sammen med teamet leverer du skarpe budskaber i det helt rette mediemix og den optimale timing – du vil få ansvar for alt ATL og vil samarbejde med vores store interne digitale team om alt BTL
  • Du får ansvar for at styre et stort marketingbudget, og du får det overordnede ansvar for planlægning, udvikling og implementering af kampagner
  • Du får tæt kontakt til vores franchisetagere og din succes måles i trafik til butikkerne og kædens omsætning

Din profil

  • Du er en motiverende og synlig leder, og vi regner med, at du har erfaring fra en lignende rolle
  • Du har flair for kommunikation og evner både at udvikle brands og drive effektive, salgsgenererende kampagner
  • Det falder dig naturligt selv at medvirke til opsætning af relevante KPI’er, sikre effektmåling af indsatser og evaluering på kampagner
  • Du har erfaring med TV, radio, outdoor og print
  • Du har solid erfaring med digital annoncering – du får et stort internt digitalt team at trække på og arbejde sammen med

Vi tilbyder en ret fantastisk arbejdsplads

  • Ambitiøse, passionerede kollegaer og en uformel omgangstone
  • Et dynamisk miljø med højt til loftet og en innovativ virksomhedskultur
  • En stor mulighed for at præge dit eget job og for personlig udvikling
  • Attraktive rammer for jobbet: Flekstid, sundhedsforsikring, frokostordning, fitness-rum, aktiv personaleforening og meget mere


Spørgsmål, ansøgning og start
Hvis du har relevante spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores People & Performance team på mail: PPconfidential@whiteaway.com. Send en kort, motiveret ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Vi indkalder til samtaler løbende. Vi modtager kun ansøgninger via ’Apply now-knappen.