Ansøgningsfrist: Snarest muligt

Elsker du at rådgive kunder? Har du PR-og kommunikationserfaring fra et bureau, og får du et kick af at eksekvere kommunikationsopgaver i høj fart og se dem skabe værdi? Så er du lige netop den kollega, vi leder efter.

Hos Help PR søger vi en erfaren seniorrådgiver, der selvstændigt kan drive en kundeportefølje og mestre alle PR-fagets discipliner. Vi forventer, at du kan opretholde og udvikle lange kunderelationer. Du kommer også til at arbejde tæt med ledelsen i Help PR og bidrage til forretningsudviklingen af bureauet, hvor vi konstant udvikler os og tilpasser vores ydelser til markedet.

Hos Help PR får du masser af ansvar og opgaver, men er naturligvis en del af et team. Vi vægter samarbejde højt i hverdagen, hvor vi altid løfter opgaverne i fællesskab. Sådan får vi den bedste dynamik og faglige udvikling blandt kolleger og opbygger den gode team spirit på tværs af bureauet.

Vores forventninger til din faglige profil

  • Du har minimum 5 års erfaring fra bureaubranchen eller kundesiden
  • Du er en stærk rådgiver, der med stor selvsikkerhed og troværdighed kan hjælpe kunderne med store som små kommunikationsudfordringer
  • Du har erfaring med CEO-rådgivning, krisehåndtering, medietræning, strategisk kommunikation og internationale kunder
  • Du elsker og er god til at skrive og vinkle skarpe tekster, der fanger målgruppen
  • Du har et skarpt blik for den gode historie og kan pitche historier og håndtere journalister
  • Du kender mediebilledet, mediernes formater og journalisterne
  • Du har også erfaring med sociale medier og indsigt i, hvordan disse benyttes i samspil med andre kanaler 
  • Du er en af de dygtigste inden for dit fagområde og drives af at lære fra dig

Vores forventninger til dig som person

  • Du er proaktiv, har ild i øjnene og ivrig for at komme ud over stepperne
  • Du er en holdspiller, kan se fordelene ved at indgå i et team
  • Du trives i en travl og alsidig hverdag
  • Du er struktureret og kan selvstændigt drive og tilrettelægge din dag med mange kunderelationer, projekter og dialog med journalister, samarbejdspartnere og kolleger
  • Du kan indgå i et uformelt miljø, hvor nære, sociale kollegiale relationer har stor værdi

Af os kan du forvente

  • 15 skarpe kolleger i et af det mest succesfulde danske bureauer, der har gjort en dyd ud af at være anderledes 
  • Et uformelt, men ambitiøst arbejdsmiljø med højt til loftet og masser af grin
  • En alsidig hverdag med masser af spændende opgaver for både små og store, danske og internationale brands
  • Et job med udviklingsmuligheder

Om Help PR & Kommunikation

Help PR er et anderledes bureau, og vi har altid gjort en dyd ud af ikke at være som de andre i branchen. Enkelthed er et nøgleord i Help – det kommer før proces, tunge analyser, lange oplæg og komplekse modeller. Det er det, vores kunder værdsætter i en travl hverdag.

Kernen i vores arbejde er at hjælpe vores kunder – store som små og uanset branche – med at fortælle deres historier, så de bidrager til at opbygge og pleje deres omdømme. Det kan være historier i pressen, men også via LinkedIn, Instagram, influencers eller video – eller andre kanaler og begivenheder, hvor det er relevant at være til stede med en god og engagerende historie.

En af vores vigtigste værdier er, at det skal være sjovt at gå på arbejde og gøre en forskel med kommunikation. Vi har masser af sjove opgaver og spændende kunder – og masser af grin og stemning på kontoret. Det smitter positivt af på kunderne.

Interesseret – send en ansøgning

Vi holder samtaler løbende og vil gerne ansætte hurtigst muligt.

Send din ansøgning til Charlotte Correll på charlotte@help-pr.dk og tøv ikke med at skrive eller ringe på 2679 7377, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Vi glæder os til at høre fra dig!