Ansøgningsfrist: 06.02.2021

Digital designer til prisvindende bureau

Er du knivskarp på digitalt design, en sand teamplayer, fuld af gode ideer og sjov at være sammen med? Så er der plads til dig i vores digitale afdeling, hvor vi hver dag bidtager til at skabe Magic & Logic in any Media for spændende brands hos Hjaltelin Stahl, som er en del af Accenture Interactive.

Det kommer du til at lave

  • Digitalt design for en lang række spændende brands
  • Tage ansvar for, at det digitale design er visuelt tiltalende og let at forstå
  • Udvikle koncepter og design i samarbejde med andre
  • Sætte dig i brugernes sted og give dem meningsfulde oplevelser med brandet
  • Køre iterative design-processer baseret på adfærdsdata, kundeinput, feedback og nye trends
  • Udarbejde responsive ”pixel perfect”-designs
  • Opdatere og vedligeholde produkternes designsystemer

Det kan du

  • Adobe CC suiten kan du til fingerspidserne
  • Flere års erfaring med UI design i Figma, Sketch eller lignende
  • Erfaring med at opbygge interaktive prototyper
  • Kendskab til webdesign frameworks
  • Er selvkørende og tør tage ansvar for opgaver
  • Struktureret og god til at bevare overblikket i komplicerede projekter
  • Omhyggelig og kvalitetsbevidst i dit arbejde

Lidt om os

Hjaltelin Stahl er et cross media reklamebureau med mere end 130 medarbejdere, der arbejder med kommunikation på tværs af medier og platforme for kunder som COOP, Visit Denmark, Landbrug & Fødevarer, Metroselskabet, Arla og mange flere. Hjaltelin Stahl, som er en del af Accenture Interactive, er en ung og levende arbejdsplads, der konstant udvikler sig for at være blandt de bedste bureauer i verden.

Er det noget for dig?

Du kan få mere at vide om stillingen hos Mads Tagel på mads.tagel@hjaltelinstahl.com og se meget mere om os på hjaltelinstahl.com

Vi glæder os til at høre fra dig. Send din ansøgning til jobs@hjaltelinstahl.dk