Ansøgningsfrist: 27. maj 2022

KATEGORICHEF – STRATEGISK MARKETING OG INNOVATION

Kan du oversætte forbrugeradfærd og -holdninger til stærk indsigt, som du effektivt bruger til at levere vindende innovation der styrker vores position i kaffekategorien?
Så har vi en ambitiøs og målrettet mulighed som vil bringe dine analytiske og kreative evner i spil.

Som Kategorichef bliver du et naturligt omdrejningspunkt for udviklingen af vores positioner i kaffe. Du får en udfordrende og udviklende hverdag hvor du hurtigt vil opleve vores stærke samarbejde igennem værdikæden hvor alle er fokuseret på det gode håndværk i alt hvad vi foretager os.

Ambitioner og Innovation hos BKI foods i Aarhus

Igennem mange år har BKI foods opbygget stærke positioner i kaffemarkedet. Vi skærper nu vores fokus på brugerdrevet innovation som skal understøtte vores mål om vindende brands i markedet. Kan du se dig selv i et team – og en virksomhed – der hylder det gode håndværk, opbygger det stærke fællesskab og konstant søger mod udviklingen af produkter, koncepter og brands?

Som en del af vores Marketing & Innovations Team er du med til at forme den danske kaffekultur. Du står i spidsen for markedsindsigt, innovationspipeline og leverance til markedet.

Vi markedsfører kaffe igennem mange kanaler i både B2C, B2B og D2C så du skal konstant udvide vores forståelse for forbruger- og kundebehov.

Du skal lede forbrugerindsigt og innovation på kaffe 

Du bliver kategorichef i en af Danmarks store fødevarekategorier som forbruges af flere millioner danskere hver eneste dag. Konkurrencen i salgskanalerne er intensiv, så rollen fordrer en god analytisk evne til at skabe overblik og indsigt i både markedsforhold og forbrugerbehov – også bedre end konkurrenternes.

Når du efter en tid mestrer din rolle vil du opleve at dit direkte bidrag til at linke forbrugerindsigt og innovation med forretningsmål og brandambitioner, bliver central for vores succes i markedet.

Det bliver din opgave at strukturere og udvikle vores forbrugerindsigt så du kan opbygge den optimale innovationspipeline. En pipeline hvor du i stort omfang selv tager projektlederrollen på at drive innovations-projekter frem mod lancering i markedet.

Du sikrer en stærk indsigt og innovation, når du:

  • udarbejder kategoriplanen, som tager udgangspunkt i de nyeste adfærdstrends og målgruppebehov
  • prioriterer de rette indsigter og modigt går forrest ind i det nyskabende som udvikler vores forretning  
  • er i dagligt samarbejde med dine kolleger i salg, hvor du får vigtig viden om kunder og marked.

Kaffepausen ka’ også noget

Den første dag, du møder os på vores kafferisteri og kontorer i Aarhus, er du er ikke i tvivl om, at du er trådt ind i noget særligt. Du er blevet en del af en kultur, som bygger på begejstringen for at kæmpe sammen og vinde i markedet. Og så er du blevet en del af et fællesskab, hvor vi også har tid til at skrue ned for tempoet og drikke en kop kaffe eller te i godt selskab.

I vores Marketing & Innovations Team arbejder du tæt sammen med erfarne kolleger med ansvar for brands, produkter og kreativ udvikling. Vi tror på at et stærkt fællesskab skaber bedre marketing og bedre resultater.

God forretningssans og orden i penalhuset

Du er først og fremmest begejstret for udsigten til at arbejde med kaffemarkedets mangfoldighed og når du kombinerer de bedste metoder inden for forbrugerindsigt og innovation med kommerciel værdiskabelse befinder du dig lige der hvor du er allerbedst.
Du har god orden i penalhuset for marketingværktøjer – men er sulten på mere.

Vi forestiller os derudover, at du har:

  • En kandidatgrad inden for afsætning, innovation eller business administration
  • Minimum 5 års erfaring fra mærkevarevirksomhed – gerne inden for FMCG
  • Erfaring i at arbejde med mange salgskanaler indenfor B2B og B2C.

Vil du med på rejsen?

Kan du løfte udfordringen i et konkurrencepræget marked i konstant udvikling? Og kan du se, at vi kan levere på dine ambitioner, imens du får indflydelse, plads til at præge og en begejstret gruppe af kolleger med et ganske særligt sammenhold?

KONTAKT OS

Anders Fisker Olesen

Head of Marketing

afo@bki.dk

Stærkt markedsfokus og konsistent kvalitet. BKI foods a/s er et velkonsolideret privatejet selskab med stærke værdier. Kontinuerlige investeringer i moderne faciliteter, nye IT- systemer, effektivt produktionsudstyr, sortimentsudvikling osv. har sikret BKI foods en markant konkurrencekraft og et solidt økonomisk fundament. BKI rummer en række kendte kvalitetsbrands samt private labels via solidt samarbejde med førende detailhandelskæder og foodservice kunder. Ca. 220 dygtige og engagerede kolleger omsætter årligt for mere end DKK 600 mio., primært i Danmark og de Nordiske lande. www.bki.dk