Ansøgningsfrist: 20. september 2021

Vi søger snarest muligt en dygtig copywriter med gode samarbejdsevner og lyst til at arbejde bredt med kommercielt indhold for et af Danmarks stærkeste mediebrands. Er du en ordsmed, der kan formå at styrke Politikens brand på skrift, og forstår du at holde en konsistent tone of voice i alle kommercielle sammenhænge, har vi brug for dig på vores team.

Som vores nye copywriter kommer du til at have et tæt samarbejde med vores Brand Manager

samt vores kreative team af dygtige AD’ere og grafikere. Visuel identitet, billeder og grafik er vores spidskompetence, men vi mangler dig, der kan formå at løfte det skrevne budskab til samme niveau.

Vi forventer, at du kan levere dette:

  • Brandforståelse samt konsistent tone of voice på alle platforme
  • Udforme en tone of voice-strategi i tæt samarbejde med vores Brand Manager og andre nøgleinteressenter
  • Skabe og udfolde et system for vores tilgang til tekster, f.eks. gennem gode standarder og skabeloner
  • Sikre, at vores tekster til hver en tid overholder markedsføringsloven

Eksekvere og kvalitetssikre både små og store opgaver

  • Dine opgaver kan godt starte med et helt blankt stykke papir
  • Du er motiveret af både små og store tekstopgaver, og du kan håndtere flere opgaver på samme tid
  • Du skal levere tekster til den fulde palet af kanaler i vores kommunikation
  • Du skal også give sparring om – eller korrektur og tilretning af – tekster udarbejdet af kolleger i afdelingen eller af redaktionerne

Vi er et mindre team, der gør brug af hinandens kompetencer på kryds og tværs. Derfor er det ideelt, hvis du også kan være en kompetent sparringspartner til vores Brand Manager.

Derudover forventer vi, at du har lyst og evner til at være tovholder på mindre projekter og indholdskampagner i samarbejde med andre afdelinger og redaktioner. Indhold skal i den sammenhæng forstås bredt og omfatter f.eks. udvalgte temaer og emner i nyhedsdækningen, nye og eksisterende podcasts eller forskellige Politiken Live-events.

Din baggrund

  • Du har 2-3 års erfaring med kommercielle tekster enten som freelancer, på bureau eller i en marketingafdeling
  • Du har erfaring med en bred vifte af indholdstyper, herunder sociale medier, trykte og digitale annoncer, mailings, SMS’er, manuskripter & briefs til telesalg osv.
  • Du har erfaring med at tilpasse dit budskab til forskellige målgrupper med klart formulerede value propositions og effektiv call to action
  • Du har et stærkt kommercielt mindset
  • Du er detaljeorienteret og kvalitetsbevidst
  • Du elsker at lege med sproget og har en fin fornemmelse for tone og stil
  • Du mestrer samarbejde på tværs af faggrupper og afdelinger
  • Du skriver og taler fejlfrit dansk

Om os

Du kommer til at arbejde i Politiken Salg & Marketing med reference til vores Salg- & Marketingchef.

Politiken Salg & Marketing er et tværfagligt team af stærke specialister, som arbejder med budskaber og touch points på tværs af hele kunderejsen fra branding og marketing over leadsopsamling, telemarketing og digitalt salg til kundefastholdelse og marketing automation.

Vi har en uformel tone og holder fokus på resultaterne i en travl hverdag. Det er fint, hvis du har en forkærlighed for Politiken og alt det, vi står for som Danmarks største dagblad. Rent fysisk sidder vi i JP/Politikens Hus på Rådhuspladsen.

Ligestilling og mangfoldighed er centrale elementer i Politikens værdisæt – og det vil vi gerne aktivt efterleve i vores rekruttering.

Ansøgningsfrist og spørgsmål

Har du spørgsmål om stillingen, så ring eller skriv til salg- & marketingchef Pia Kirkeskov Svendsen på pia.k.svendsen@pol.dk eller M: +45 60370802.

Interesseret? Så klik ind på jppol.dk under ’karriere’, udfyld skemaet, og vedhæft ansøgning og CV. Vedlæg også 2-3 af dine bedste kommercielle tekster, og begrund, hvorfor du har valgt dem.

Ansøgningsfrist er mandag 20 september 2021.

Vi holder samtaler løbende, så finder vi den rette undervejs, indgår vi gerne samarbejdet med det samme.

JP/Politikens Hus – Vi skaber oplyste borgere

JP/Politikens Hus er en af Danmarks førende medievirksomheder med aktiviteter i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland. Vores formål er at formidle oplysning, nyheder, debat og litteratur til borgerne. Koncernens udgivelser tæller blandt andet Ekstra Bladet, Jyllands-Posten og Politiken samt nogle af Danmarks toneangivende erhvervsudgivelser; vi ejer 49,9 pct. af Dagbladet Børsen og står bag Finans, Ritzau Finans samt Watch Medier, som udgiver digitale medier i Danmark, Tyskland og Norge. Med Politikens Forlag udgiver vi en række af Danmarks og Sveriges mest læste forfattere. Og i regi af Jyllands-Posten udgiver vi 12 lokalaviser i Østjylland. Vi ejer også Saxo, Danmarks førende online boghandel og en af danskernes foretrukne bogstreamingtjenester. JP/Politikens Hus har 2.100 medarbejdere og havde i 2020 en omsætning på 3 mia. kr.