Ansøgningsfrist: 19.12.2021

Er du den, der frivilligt tilbyder at lave et lille Excel-ark, når familieferien skal planlægges? Er du typen, der er irriterende at diskutere med, fordi du kan hive et godt argument frem på ingen tid? Så kan du godt begynde at glæde dig til at møde Marie, Rasmus, Christian og alle dine andre nye kolleger på bureauet i København, for så er det måske dig, der skal være vores nye kontaktchef.

Som kontaktchef udfylder du ikke alene en klassisk rolle som projektleder, der får konkrete opgaver i mål. I tæt parløb med kontaktdirektøren varetager du sideløbende det overordnede ansvar for store kunder og deres budget. Du kan inspirere og begejstre – og er hele tiden er med til at tænke i strategiske løsninger, som kan udvikle kunden på længere sigt. Samtidig er det dig, som sender briefen videre til dit team og sørger for at have både din faglige og menneskelige forståelse med i de udfordringer, der opstår i processen.


Helt konkret er det dig, som:

  • Fastholder og udvikler kundeporteføljen, og får kunderne til at føle, at vi proaktivt udvikler deres forretning
  • Holder det økonomiske overblik og klapper alle budgetter af med kunden
  • Motiverer husets dygtige specialister, der rummer strateger, kreative, mediefolk, techys mfl. til at skabe sammenhængende kunderejser for dine kunder
  • Sikrer planlægning og driver udvikling og produktion på projekterne, så tidsplaner overholdes og processer optimeres
  • Står for opgaven fra opgaveidentifikation og brief til oplæg og implementering på kampagneelementer
  • I tæt samarbejde med medietemaet igangsætter, styrer and justerer kampagners effektivitet op imod målene
  • Forstår, at kreative mennesker er følsomme sjæle, og rummer de kreative processers til tider lidt kringlede veje

Vi tænker, at du:

  • Har en stærk profil i marketing og kommunikation
  • Eller erfaring fra bureau eller mediebureau
  • Har gennemslagskraft og tør at kæmpe for upopulære beslutninger, hvis du ved, at de er rigtige
  • Er kreativt tænkende og forstår at tænke store løsninger inden for ethvert budget
  • Er empatisk og god til at bakke dit team op
  • Er god til at sprede god energi og få alle til at føle, at det hele nok skal gå

Og så bliver du en del af fantastisk miljø på Vesterbrogade

Vi prioriterer et uformelt arbejdsmiljø med godt kollegaskab og højt til loftet, og vi tilbyder en fleksibel
hverdag, du i høj grad selv kan være med til at sætte dit præg på.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du skrive til Martin på martin.axel@nmic.dk eller give ham et kald på 20 10 68 02.

Om Nørgård Mikkelsen

Vi er et kommunikationshus med ca. 80 specialister på vores bureauer i Odense og København. Vi har et solidt fundament, stor nysgerrighed på nye medier og forretningsområder, og så ligger vi helt i top på seneste MyImage analyse. Se mere om vores kompetencer, cases og kunder på nmic.dk