Ansøgningsfrist: 29. september 2021

Elsker du at skrive og producere engagerende indhold, der flytter folk, uanset om det er på email, et website eller i et opslag på sociale medier? Og vil du være med til at styrke vores kommunikation til DM’s medlemmer, så de klædt godt på i deres arbejdsliv?  

Vi søger en content specialist, der har erfaring med at arbejde med indhold på tværs af primært digitale kontaktpunkter. Du får ansvar for at udvikle og producere engagerende indhold til vores mere end 55.000 højtuddannede medlemmer, der arbejder inden for både det offentlige og private.

Dine opgaver

  • Din primære opgave er at skrive og producere indhold, der engagerer og fastholder vores medlemmer på tværs af medier, men primært via email.
  • Udvikle kreative indholdsformater og koncepter i tæt samarbejde med bl.a. grafiker og videojournalist, der rammer medlemmerne i deres hverdag og arbejdsliv.
  • Du skal være medlemmernes ambassadør, når du rådgiver kolleger og ledelse om små og store kommunikationsindsatser.
  • Planlægge og koordinere ad hoc og faste kommunikationsindsatser og -kampagner målrettet medlemmerne. 
  • Effektmåle, afrapportere og optimere de indsatser, du er ansvarlig for.

Din profil

  • Du er en kreativ og iderig person, der er elsker at producere og eksekvere.  
  • Du er optaget af, hvilken effekt din kommunikation har og er vant til at arbejde målorienteret.
  • Du har en stærk faglighed og erfaring med at arbejde med mange forskellige digitale formater, som du løbende tester og optimerer på. 
  • Du ved, at de bedste resultater opnås i samarbejde med gode kolleger, men arbejder også selvstændigt og ansvarsfuldt med dine opgaver og har respekt for deadlines.
  • Du trives med en bred kontaktflade og er vant til at samarbejde med både interne og eksterne interessenter.
  • Du har formentlig en kandidat i kommunikation, dansk, retorik eller en lignende uddannelse, men det væsentlige er, at du kan se dig selv i opgaver og profil.

Hos DM får du gode faglige og personlige udviklingsmuligheder i et job med spændende og varierende arbejdsopgaver. Du bliver en del af Kommunikations- og Marketingafdelingen, hvor 35 dygtige medarbejdere arbejder tæt sammen om at lave god kommunikation og services til DM’s eksisterende og potentielle medlemmer. Vi lægger vægt på et uformelt arbejdsmiljø med gode kolleger.

Stillingen er på 37 timer pr. uge og ønskes besat senest 1. december 2021. Aflønningen sker efter intern overenskomst.

Vi tilbyder gode løn- og ansættelsesforhold efter intern AC-overenskomst.

Ansøgning
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunikation- og marketingschef Ilse Lærke Kristensen på ikr@dm.dk.

Vil du vide mere om forholdene som ansat i DM, kan du kontakte tillidsrepræsentant Lise Ryberg Hoffmann på telefon 38 15 67 20 eller lh@dm.dk.

Send din ansøgning med CV og eksamenspapirer til os på linket nedenfor senest 29. september 2021

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 40 og 41 2021.

Om DM
DM er en akademisk fagforening med over 55.000 medlemmer. Vi arbejder for, at vores medlemmer kan skabe et meningsfuldt arbejdsliv med plads til både karriere og privatliv. Og vi tror på, at forandringer er noget, vi opnår i fællesskab.
Den 1. januar 2022 sammenlægger DM sit sekretariat med de faglige organisationer JA og DSL, så vi derefter arbejder for medlemmerne i alle tre organisationer. Samarbejdet skal gennem fælles styrke og stordriftsfordele bringe forbedringer til medlemmerne af alle tre organisationer og skabe et stærkt fælles tilbud de naturfaglige medlemmer. Derfor vil stillingen i slutningen af 2021 være forankret i JA/DSL.