Ansøgningsfrist : 02.07.2022

Sanistål søger kreativ digital grafiker til vores hovedkontor i Aalborg

Er du en kreativ grafiker med digitale talenter? Brænder du for at producere digitale grafiske løsninger og designs af høj kvalitet og supportere brandoplevelsen på tværs af digitale platforme?

Hvis du kan svare ja til ovenstående giver vi dig muligheden for at blive en del af et ambitiøst team, som er ansvarlig for at drive og udvikle den digitale kundeoplevelse. Vi er et team, som driver og udvikler stærke kunde- og leverandøroplevelser, og vi har et stort fokus på, at engagement, åbenhed og humor er en væsentlig del af arbejdsdagen.

Du har en stor passion for digitalt design og brugen af visuelle elementer i intern såvel som ekstern kommunikation. Du er en mester i at oversætte kampagneplaner og briefs til effektfulde designs ved brug af brandguidelines og designtemplates.

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • Udvikling af designs til websites, kampagner, sociale medier, bannere, email-templates og infographics
  • Udarbejdelse af animationer/motion graphics, bearbejdning af video og produktion af bannerreklamer til online kanaler
  • Projektledelse og udvikling af designelementer til offline og online brug på tværs af kanaler
  • Supportere tværgående initiativer med digitale designløsninger til intern og ekstern aktivering på tværs af kanaler

Hvad leder vi efter?
Du har en relevant grafisk uddannelse og erfaring fra enten en marketingafdeling eller et reklamebureau. Vi søger en kollega, som er kreativ og har en udpræget æstetisk sans. Du er udadvendt som person og deler gerne ud af dine mange ideer. Du arbejder selvstændigt og struktureret og bevarer overblikket over dine mange opgaver, som du løser med en høj grad af grundighed og engagement. Du er fortrolig med Adobe CC programmer som InDesign, Illustrator, After Effects, evt. Premiere Pro og Photoshop samt kendskab til Office-pakken.

Hvem er vi?
Du kan se frem til et spændende og udfordrende job i en dynamisk og fremtidsorienteret virksomhed. Sanistål-koncernen er kendetegnet ved en række stærke værdier. Vi tror på, at man kan mere, end man tror, når man satser på kvalitet og på hinanden. Vores organisation er uformel og motiverende med gode kolleger og et inspirerende arbejdsmiljø. Vi har kantineordning og en aktiv personaleforening. Sanistål tilbyder løn efter kvalifikationer, attraktiv pensionsordning, sundhedsforsikring og særlige personaleaftaler.

Ansøgning og spørgsmål
Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Vi vurderer ansøgninger og afholder samtaler løbende, så send din ansøgning allerede i dag. Tiltrædelse er hurtigst muligt. Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte konstitueret teamleder, Marie Biørn, på tlf. 25 14 57 86. Arbejdsstedet er Håndværkervej 14, 9000 Aalborg.