Ansøgningsfrist: 15-12-2020

Klar til at løfte spændende opgaver og tage ansvar?

Som konsulent hos Kunde & Co er du sammen med dit team med til at drive en række danske såvel som internationale virksomheder og sikre, at der skabes stærke markedspositioner og leveres rådgivning på topledelsesniveau inden for branding og strategisk marketing. Du får økonomisk ansvar for de projekter, du kører, og er klar på, at blive bedømt efter dine resultater. Du er ligeledes klar på at opsøge nye kunder gennem newbizz, som du i høj grad selv er med til at drive.

For at lykkes forventer vi, at du

Er oprigtigt interesseret og nysgerrig efter ny viden og indsigter inden for markedsføring, kommunikation og strategi. Derudover sætter du altid barren højt for de opgaver, du skal løse. Vi lægger ikke skjul på, at vi stiller høje krav til vores konsulenter. Det er derfor centralt, at du kan se dig selv i nogle af de væsentlige opgaver: 

Brandanalyser og indsigter: Tilrettelæggelse og design af tests og analyser for at opnå indsigter og data om markeder, kunder og konkurrenter

Brandstrategi: Udvikling af strategier for at finde frem til de initiativer, som virksomheden skal iværksætte for at opnå den ønskede brandposition og skabe vækst

Marketingstrategi: Marketing-systemoptimering, kanalevaluering og markedsføringsplaner

Konceptudvikling: Udvikling og lancering af koncepter, der beskriver virksomhedens

værdiposition, og hvordan den skal komme til udtryk for at drive brandet og virksomheden fremad

Brandarkitektur: Udvikling af brandsystemer, der skal hjælpe virksomheden med at udnytte værdien af sit brand

Udvikling af indhold og elementer: Kreative briefs og kontakt med specialist teams

Kontakt: Kontakt til kunder, deltagelse i briefs og udarbejdelse af newbizz præsentationer

Vi forestiller os, at du

  • Har 2-4 års erfaring fra et bureau eller konsulentvirksomhed – hvor du har bevist, at du kan skabe resultater og løsninger, ligesom du mestrer at samarbejde på tværs af kreative teams, projektledere og relevante specialkompetencer
  • Har en solid strategisk værktøjskasse og erfaring med at omsætte strategi via integrerede, kreative kommunikationsløsninger på tværs af forskellige platforme
  • Har solide analytiske evner og erfaring med økonomistyring af større projekter
  • Har kompetencer og erfaring med at sætte dig grundigt ind i forskellige markeder, virksomheder og produkter inden for enten B2B eller B2C
  • Har erfaring med og ved, hvordan du skal opsøge og finde nye kunder
  • Er en dygtig kollega, som ikke er bange for at gå forrest, og har lyst til at være en del af vores kultur i en dagligdag præget af højt tempo.

Du kan hos os forvente

  • En arbejdsplads med højt til loftet og med fokus på personlig og faglig udvikling
  • En hverdag med fart på, hvor ingen dage ligner hinanden
  • En lang række sociale arrangementer (når COVID-19 tillader det igen – vi savner det!)
  • En rolle i en virksomhed med en meget stærk kultur, hvor fællesskabet fylder og dagene kan være lange, men som oftest flyver afsted, fordi vi elsker at lave det vi gør.
  • En bred kundeportefølje, der spænder over danske såvel som internationale kunder, og arbejde med både B2B, B2C og pharma-virksomheder.
  • Et internationalt miljø med mange nationaliteter

Kunde & Co har kontorer i København, Düsseldorf og Zürich. Du skal arbejde ud fra kontoret på Østerbro, og det er vigtigt, at du er flydende på engelsk i skrift og tale.

Sådan søger du stillingen

Upload din ansøgning samt CV her hurtigst muligt og senest den 15. december. Vi ser gerne opstart så hurtigt som muligt og afholder samtaler løbende og ansætter, når vi finder den rigtige kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen, er du altid velkommen til at kontakte Signe Hylleholt Kjeldsen, Partner, på mobil 26 87 88 15.

Om Kunde & Co

Kunde & Co er et af Nordens største reklame- og markedsføringsbureauer. Halvdelen af vores kunder er internationale, og derfor er vi mange nationaliteter på bureauet. Vores cirka 200 ansatte er nogle af branchens dygtigste og en skøn blanding af kreative, strateger, originaler, stærke personligheder, analytikere og skøre hjerner. Vi har en stærk vi-kultur og er præget af et fælles drive for at levere markedets bedste løsninger til vores kunder.