Ansøgningsfrist: Snarest muligt

Er du en dedikeret og kreativ marketing og brand manager? Så skynd dig at søge jobbet hos Peytz Marketing. 

Vi søger en kreativ og effektiv marketing manager med gåpåmod og drive, der trives i et arbejdsmiljø hvor to dage sjældent er ens. Tilgengæld tilbyder vi ansvaret for en lang række spændende opgaver og initiativer for Peytz’ egen inbound marketing aktiviteter.

Om jobbet

Du får en unik mulighed for at være en nøglespiller i en innovativ inbound marketing afdeling i et voksende digitalt bureau. Her vil du i samarbejde med vores kreative afdeling være den bærende kraft omkring udvikling og eksekvering af Peytz som brand og sikre at vi løbende får attraktive leads ind som salgsafdelingen kan arbejde videre med.

Med ansvar for at planlægge og eksekvere diverse marketingaktiviteter, vil du være med til at styrke Peytz brand og position blandt digitale bureauer i Danmark. 

Dine arbejdsopgaver 

  • Vedligehold af Peytz.dk og dets underliggende afdelinger samt produkt- og service-indhold
  • Medvirke til udvikling og eksekvering af nyhedsbreve
  • Medvirke til planlægning og eksekvering af diverse marketingaktiviteter
  • Drive og udvikle salgsfremmende materialer og kampagner
  • Producere videomateriale via eksterne bureauer
  • Producere content til diverse medier
  • Samarbejde med bl.a. PR bureau

Din profil

Hos Peytz beror vi os på vores dygtige kollegers kompetencer, drive og team spirit. Derfor forventer vi at:

  • Du har min. 3-5 års erfaring med B2B markedsføring
  • Du har en relevant uddannelse
  • Du har udviklet dokumenterbare resultatskabende marketingkampagner
  • Du er passioneret omkring marketing og tør tænke ud af boksen
  • Du er struktureret og kan overholde deadlines
  • Du er vant til at håndtere pressede situationer
  • Du er æstetisk og visuelt stærk og kan se når markedsføringen rammer plet 
  • Du er en fremragende kommunikator med stærke kommunikative færdigheder
  • Du har erfaring med PR, nyhedsbreve og SoMe 
  • Du har erfaring med HubSpot

Herudover er erfaring indenfor bureaubranchen og kendskab til digital transformation en fordel.

Bliv en del af en virksomhed der er på forkant med teknologien.

Hos Peytz er vi godt 100 medarbejdere, som arbejder med udvikling, drift, analyse, strategi, koncept og design. Vi er markedsledende indenfor Open Source CMS teknologier, herunder WordPress og Drupal, og moderne cloud baseret softwareudvikling.

Vi er stolte af vores kunder, som bl.a. er E-Boks, REMA 1000, RegionH, Nationalbanken, Fitness World, Erhvervsstyrelsen og Det Danske Filminstitut – blot for at nævne nogle.

Peytz tilbyder

Du bliver en del af en vækstvirksomhed, hvor du er med til at sætte dagsordenen for den fortsatte udvikling af vores position i markedet. Vi vægter videreudvikling af dine kompetencer og din trivsel højt – og så er frokostordningen absolut heller ikke værst.

I en post Corona tid ønsker vi at tage det bedste med og følge med tiden og udvikle måden at arbejde. Derfor arbejder vi efter et sæt dogmatiske regler:  

“Arbejde er noget du gør, ikke et sted du går hen”

  • Peytz er et fleksibelt og åbent sted at arbejde
  • Vi værdsætter en høj grad af frihed til at vælge, hvor og hvornår vi vil arbejde
  • Hvor vi arbejder defineres ved, hvornår vi skal arbejde fysisk sammen
  • Vi tilstræber at være på kontoret om fredagen

Søg stillingen

Kan du nikke genkendende til ovenstående, og synes du, at det lyder spændende? Så er du allerede godt på vej. Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lars Guldager på +45 2469 8215 eller lg@peytz.dk.