Ansøgningsfrist: hurtigst muligt

Vi har brug for en stærk projektleder til bureauet i København. Du vil få ansvaret for den daglige kundekontakt på udvalgte BtB- og BtC-kunder. Vi forventer,
at du kan servicere og rådgive på et højt niveau, og at du kan håndtere komplekse løsninger, som integrerer både data, medie og kreativitet.
Du koordinerer, briefer, budgetterer og fakturerer alle opgaver, ligesom du styrer korrekturer og projekter sikkert i mål. Du er struktureret, ansvarsbevidst og mestrer kunsten at have mange bolde i luften på én gang. Du har et godt humør, arbejder selvstændigt og har gennemslagskraft – og så er du fleksibel og kan lide at have travlt..
Vi forestiller os, at du har en videregående marketinguddannelse med i bagagen og mindst et par års erfaring fra et reklame-, medie- eller digitalt bureau

Vi har til gengæld fantastisk interessante kunder, søde, engagerede kollegaer og uanede muligheder, hvis du griber dem. Vi arbejder med opbygning af stærke brands hele vejen fra strategi til det meget taktiske. Det har vi gjort i over 50 år. Vi har en stærk Vi-kultur, hvor vi bakker hinanden op, går hele vejen som hold og har det sjovt undervejs. Dit skrivebord og søde kolleger venter på dig på Vesterbrogade med udsigt til Rådhuspladsen.

Upload din ansøgning og gerne et par referencer her:
https://nmic.biz/ansogning/


Har du spørgsmål, så skriv til Camilla på cn@nmic.dk