Ansøgningsfrist: 31.10.2021

Har du indsigt i de digitale kanaler og mediernes samspil i kunderejsen, og har du strategisk forretningsforståelse? Så er her en sjælden god mulighed for at stå i spidsen for BAUHAUS’ online kunderejse.

Til vores Servicecenter i Tilst, ved Aarhus, søger vi nu en ambitiøs Online Marketing Manager, der med stort engagement og involvering af teamet, vil gå ombord i opgaverne og sætte en ære i at komme godt i mål.

Med reference til Marketingchefen, søger vi en stærk profil, der vil være med til at udfordre og forme vores fremtidige online markedsføring og tilstedeværelse i Danmark og på Island. Du har fingeren på musen og holder dig godt opdateret på alle de digitale kanaler. Du er yderst analytisk og datadrevet i dine beslutninger. Du har et godt struktureret overblik, og evner igennem faglig sparring og motivation, at opnå stærke resultater sammen med dit team. Med dit gode humør og positive livssyn er du med til at skabe god stemning, imens vi får noget for hånden.

Din rolle

  • Koordinering, sparring og ledelse i øjenhøjde
    • Planlægge online marketing kampagner og relevant tilstedeværelse inden for SEO/SEM, E-mail marketing, SoMe og display/web.
    • Daglig faglig sparring med teamet.
  • Online platforme og kanaler
    • Drive mest mulig online trafik til BAUHAUS.dk og fysiske varehuse, igennem en kontinuerlig udvikling af SEO og SEM indsatsen.
    • Styrke vores tilstedeværelse, interaktion og salg via SoMe kanalerne Facebook, Instagram og YouTube.
    • Udbygge effekten af vores E-mail Marketing Automation.
    • Sikre høj online synlighed via en målrettet planlægning af displayindsatsen.
  • Samarbejdspartnere
    • Sikre et tæt samarbejde og koordinering omkring online marketingindsatsen med eksterne samarbejdspartnere, Webshopafdelingen, IT, Kundesupport og Indkøb.
  • Budget og performance
    • Du er ansvarlig for at skabe vækst på de digitale medier/kanaler.
    • Budgetansvarlig for et tocifret millionbeløb.

Om dig

Du har en relevant uddannelse inden for online marketing, og har min. 3 års erhvervserfaring fra en lignende stilling, og kan fremvise eksempler på tidligere opnået resultater. Du har indgående kendskab til digitale discipliner som f.eks.: SEO, SEM, E-mail automation, Facebook annoncering, Display og Website optimering. Du behersker dansk i skrift og tale på et højt niveau, og er rutineret bruger af Google Analytics og/eller andre analyseværktøjer.

Dine stærke sider

  • Du er en dynamisk og motiverende leder, der evner at få teamet med dig, så I sammen når eller overgår de opsatte mål.
  • Du har et stort drive og din tilgang til opgaverne er løsningsorienteret.
  • Du er datadrevet og har en analytisk tilgang til digital performance.
  • Du har gode planlægningskompetencer og arbejder struktureret med sans for detaljerne. 
  • Du opleves som positiv af natur og har et godt servicegen.

Vi tilbyder

  • Personlig indflydelse og gode udviklingsmuligheder.
  • Spændende og selvstændige arbejdsopgaver.
  • Dygtige og engagerede kollegaer.
  • Ansættelse i en solid familieejet virksomhed med mange stolte traditioner.
  • Fuldtidsstilling med en gagepakke, der matcher jobindhold og dine kvalifikationer.
  • Attraktive medarbejdergoder.

Ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Marketingchef, Jesper Gaarde på tlf. 87 45 05 00.

Tiltrædelse snarest muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat.

Der afholdes løbende samtaler og så snart stillingen er besat lukkes stillingsopslaget.  

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!