Ansøgningsfrist : Løbende

Paid Search Specialist, der elsker at køre i højeste gear – til Semler Gruppen

Semler GruppenVil du være med til at løfte visionen om at blive den førende kundecentrerede virksomhed inden for mobilitet? Brænder du for at arbejde med data, analyse og indsigter? Vil du være en del af et digitalt team i udvikling hos Danmarks største bilimportør? 

Kan du sige ja til det? Så er det dig vi leder efter!

Hvad går det ud på? 

Stillingen er i Semler Mobilitys e-business-afdeling, der dækker over alle vores kompetenceenheder, dvs.; Digital Sales, CRM, Tech. og Group Data Analytics. Vi løser en række opgaver for hele Semler Gruppen, bl.a.: 

  • Optimering og vedligeholdelse af betalt annoncering på tværs af Google og Bing
  • Drift, vedligeholdelse og udvikling af vores webshops
  • Sikre en ensartet retning for data, annoncering, egne kanaler mv. på tværs af mærker

Du bliver en del af vores Digital Sales-team, hvor du får fem dygtige kollegaer. Vi arbejder struktureret og målrettet i hverdagen, men har samtidig plads til pjat og pjank henover computerskærmen. Du vil, i samarbejde med vores Traffic Manager, have ansvaret for al Paid Search-annoncering på tværs af mærker. 
Der er tæt samspil mellem dine opgaver og de øvrige marketingaktiviteter, så der er meget koordinering og sparring med dine Marketing-kollegaer. 

Hvem søger vi?
Det er en hands-on-rolle, hvor du får medansvaret for at drive den fremtidige udvikling af vores tilstedeværelse og performance på relevante søgemaskiner, samt bidrage til vores digitale kunderejse. Du trives i et uformelt miljø, der på én og samme tid rummer skarpe deadlines og frihed under ansvar. 

Du vil arbejde i feltet mellem data og marketing, samt have tæt dialog med en række afdelinger og interessenter. 
Din rolle som Paid Search Specialist vil bl.a. inkludere: 

  • Budgetstyring, budgivning og kampagnemonitorering i Google Ads og Bing
  • Vedligeholdelse og optimering af vores kontinuerlige betalte annoncering, bl.a. igennem søgestrengsanalyser
  • Løbende test and learn, samt anbefalinger herudfra
  • Rapportering til de marketingansvarlige på vores mærker
  • Proaktivt identificere faktabaserede trends og muligheder inden for kampagnerne med henblik på at drive forretningsmålsætninger

Hvad kommer du med?
Du behøver ikke have benzin i blodet for at besidde stillingen. Vi lægger meget mere vægt på, at du er ambitiøs, videbegærlig og ikke er bange for en stejl læringskurve. Du er grundig, detaljeorienteret og har flair for tal. Derudover skal du helst: 

  • Have 1-2 års erfaring med Google Ads, eller andre annonceindkøbssystemer 
  • Være talstærk og detaljeorienteret
  • Være hjemmevant i Microsoft Excel og PowerPoint
  • Have arbejdet analytisk i tidligere rolle
  • Arbejde selvstændigt, systematisk og struktureret
  • Have en naturlig nysgerrighed (og skepsis) over for nye muligheder og ændringer i Google Ads/Bing
  • Være flydende og velskrevet, både mundtligt og skriftligt, på dansk og engelsk

Du vil få mange inputs fra forskellige interessenter, og vil derfor skulle jonglere de mange oplysninger og konvertere det til forretningsorienterede løsninger. Derfor er din forretningsforståelse helt essentiel, og for at få denne forståelse, forudsætter det en opsøgende nysgerrighed fra din side. 
Du har en oprigtig interesse i Paid Search, og brænder for at skabe god performance, samt løbende udfordre vores setups og måden vi gør tingene på. Du arbejder altid med høj kvalitet i fokus og med kunden som det vigtigste element i dine løsninger.

Til gengæld kan vi bl.a. tilbyde dig: 

  • Mulighed for hjemmearbejde 1-2 dage om ugen
  • Fleksibilitet i hverdagen
  • Pensionsordning
  • God frokostordning
  • Uformelt arbejdsmiljø, gode kollegaer og højt til loftet

Hvem er vi?
Semler Mobility er en division i Semler Gruppen, der er Danmarks største virksomhed i bilbranchen med over 100 års erfaring inden for import og salg af biler af bl.a. mærkerne Volkswagen, Audi, ŠKODA, SEAT og CUPRA med ca. 2.500 ansatte.

Vores branche er på en spændende rejse, hvor både vores produkter og den måde de bliver ejet og brugt på udvikles med lynets hast. Vores kunder køber ikke længere bare en bil – de køber en mobilitetsløsning. Som de førende på markedet har vi de bedste forudsætninger for at geare os til en mere teknologisk fremtid med f.eks. el- og selvkørende biler. Derfor skal vi digitalisere og optimere måden, vi arbejder på i vores forretning.

Vil du være med?
Så vil vi glæde os til at høre fra dig. Vi afholder samtaler løbende, så søg allerede i dag. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Traffic Manager, Semler Digital Sales, Mia Friborg Andersen på miae@semler.dk.