Ansøgningsfrist: 14-08-2020

IIH Nordic er en spændende og utraditionel arbejdsplads, hvor stemningen er god og læringskurven stejl. Vi tror på livsglæde og det meningsfyldte arbejde, hvor to arbejdsdage sjældent er ens, og hvor medarbejdernes personlige udvikling spiller en central rolle. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med nogle af branchens klogeste hoveder i et spændende, innovativt og uformelt miljø.  

Opgaver og arbejdsområder

Digital Marketing teamet beskæftiger sig bl.a. med Google Ads, Google Analytics, Bing Ads samt SoMe annoncering. IIH Nordic har historisk været first-movers inden for digital udvikling, rådgivning og datastyrede virksomheder. Det er derfor vigtigt, at du holder dig opdateret inden for dit felt.  

I rollen som Paid Social Media Specialist, vil du arbejde tæt sammen med nogle af de klogeste og venligste eksperter i Danmark. Din rolle vil dels indebære ansvar for Facebook og Instagram annoncering for vores kunder og dels udviklingen af vores Social Media afdeling. Derudover skal du kunne indgå i et innovativt arbejdsmiljø. Praktisk indebærer rollen også:  

  • Ansvar for egne kunder
  • Planlægning og eksekvering af Facebook og Instagram annoncering
  • Optimering af kampagner
  • Løbende rapportering af resultater og learnings
  • Udvikling af ”Way of Working” i forhold til Social Media annoncering 

Vores forventninger til dig

Du har 1-3 års erfaring med online marketing, specifikt med optimering og opsætning af Facebook og Instagram annoncering samt er ferm til Excel. Vi foretrækker, at du har solid erfaring med kunderådgivning. Dertil er det vigtigt, at du har evnen til nemt at sætte dig ind i kunders forretninger, samt at du er nysgerrig og proaktiv i forhold til både din egen og IIHs udvikling. Vi forventer, at du er serviceminded, udadvendt og tillidsskabende, og at du går til opgaverne effektivt og ansvarsfuldt. 

Hvad kan vi tilbyde?

  • Verdensklasse work-life balance: Vi er nytænkende og har implementeret effektivitetsværktøjer, der muliggør en 4-dages arbejdsuge. Dette hjælper os med at finde, beholde og udvikle de bedste i feltet  
  • Attraktiv kompensationspakke
  • Fedt arbejdsmiljø hos et firma med ambitiøse visioner og positiv atmosfære
  • Personlig og professional udvikling
  • Direkte kundeansvar for nogle af de førende virksomheder i Danmark
  • Chance to learn: Hos IIH Nordic udvikler vi vores egne værktøjer og formår dermed at være på forkant af udviklingen med Google udviklere og Machine Learning eksperter
  • Ekstra: Inkluderer lækker frokost, kaffe, eftermiddagssnacks, arbejdsstation inkl. betalt telefon og internet til hjemmet, elektrisk cykel til kundemøder, lejlighedsvis løbetræner m.m. 

Hvem er IIH Nordic?

IIH Nordic er et prisvindende digitalt bureau fyldt med datadrevne strateger, der skaber målbare resultater. Vi hjælper virksomheder med at udnytte deres fulde digitale potentiale, og arbejder med alt fra digital strategi, digital analytics, cloud og machinelearning til online markedsføring; SEO, SEM, CRO og content. Vi arbejder med en bred vifte af interessante virksomheder, herunder C20-virksomheder, uddannelsesinstitutioner, NGO’er, start-ups og medier. Samtidig er IIH Nordic en nytænkende virksomhed, der hele tiden udvikler sig og udfordrer måden at gøre tingene på for at blive den bedst mulige arbejdsplads. Vi tror på det meningsfyldte og værdiskabende arbejde, hvor glade medarbejdere er nøglen til succes. Det har blandt andet ført til en 4-dages arbejdsuge, som vi har opnået gennem bedre og mere effektive måder at arbejde på. Derudover er vi af Great Place to Work kåret til Danmark Bedste Arbejdsplads. 

Vores hovedkvarter og den fremtidige rolle er centralt placeret på ‘Trikotagen’ på Artillerivej 86 på Islands Brygge i København. 

Vil du være vores nye kollega?

Send os dit CV og svar via video på nogle få spørgsmål. Vi opfordrer dig til at ansøge snarest muligt, da vi løbende kalder ind til samtaler.