Ansøgningsfrist : 01.10.2023

PR and Brand Activation Specialist til SEAT & CUPRA Danmark

Er du passioneret omkring PR- og brandaktivering? Har du det lille ekstra drive i din personlighed, og erfaring med at planlægge og gennemføre succesrige events? Kan du bygge stærke relationer med medier og eksterne interessenter?

Hvis du brænder for at skabe mindeværdige oplevelser og ønsker at være med på rejsen mod at fremme vores to stærke bilbrands, så er denne stilling som PR- & Brand Activation Specialist hos SEAT & CUPRA Danmark måske noget for dig!

Om os
SEAT & CUPRA Danmark er bilmærker i rivende udvikling. CUPRA er den nye, frække bil på vejene, skabt til at udfordre status quo, og selvom vi kun er fem år gamle, har vi for alvor cementeret os på salgslisterne. Vi er født ud af en passion for motorsport og kendt for vores performance-biler, og så har vi taget hul på vores elektriske rejse med elbilen CUPRA Born. Vi tror på, at positiv forandring sker gennem livslyst, et åbent sind og masser af drive.

SEAT & CUPRA er en del af Semler Gruppen, som står for import og salg af blandt andet Audi, Porsche, Ducati, Volkswagen, ŠKODA, SEAT og CUPRA i Danmark. Vi har til huse på Park Allé i Brøndby, hvorfra dit daglige arbejde som udgangspunkt vil foregå. Dette kombineret med national og international rejseaktivitet.

Om jobbet
Som PR- & Brand Activation Specialist kommer du til at varetage en nøglerolle i udviklingen og implementeringen af PR- og mediestrategierne for vores to bilmærker. Du vil være ansvarlig for effektiv og proaktiv mediedækning, herunder udarbejdelse og overvågning af medieudgivelser på forskellige platforme. Du vil opbygge og vedligeholde relationer til journalister og nøglepersoner i branchen, for at øge opmærksomheden omkring vores brands. Udover PR-arbejdet vil du spille en afgørende rolle i planlægning, eksekvering og særligt evaluering af de events, der aktivt fremmer vores brands.

Globalt arbejder CUPRA med flere sport & kulturbegivenheder, men i Danmark har vi valgt at fokusere på Padel tennis. Vi elsker padel og vi føler der findes et godt match mellem den hurtigst voksende sport & et af Europas hurtigst voksende bilmærker.

Måske er du selv en ihærdig padel-spiller? Om ikke andet kan du sagtens se de mange muligheder, der gemmer sig i disse events og med de mange ildsjæle sporten rummer.

Du rapporterer i dit daglige virke til SEAT & CUPRA’s Head of Marketing and PR.

Dine ansvarsområder:

  • Udvikling og implementering af PR- og mediestrategier
  • Skabe og vedligeholde relationer til medier og interessenter
  • Udarbejdelse og overvågning af medieudgivelser
  • Planlægning, eksekvering og evaluering af events
  • Bidrag til udvikling af strategiske partnerskaber
  • Analyse og rapportering af medieaktiviteter
     

Vi leder efter dig, som:

  • Har mindst tre års erfaring med PR-arbejde og medieaktiviteter
  • Minimum har en bachelorgrad inden for kommunikation, journalistik, marketing eller lignende
  • Besidder stærke kommunikations- og skrivefærdigheder
  • Har erfaring med eventplanlægning, -eksekvering og -evaluering
  • Kan fremvise tidligere succes og resultater med medieplanlægning, events, partnerskaber etc.
  • Er dygtig til at opbygge relationer og vedligeholde netværk
  • Trives i en travl og dynamisk arbejdsdag med mange bolde i luften
  • Har en proaktiv tilgang til dit arbejde og evnen til at identificere nye forretningsmuligheder
  • Kan arbejde i udvalgte weekender, og er indstillet på rejseaktivitet ifm. dit arbejde

Vi tilbyder:

  • En spændende stilling i en innovativ og hurtigt voksende organisation
  • Muligheden for at forme PR- og medieindsatsen for to dynamiske bilmærker
  • Et dedikeret team og et inspirerende arbejdsmiljø
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling
  • Firmabil
  • Pension, sundhedssikring og en hel del andre fordelagtige medarbejdergoder som inkluderer nye fitnessfaciliteter og en formidabel frokostordning.


Er du klar til at tage udfordringen op? Vi ser frem til at høre fra dig!

Vi behandler ansøgninger løbende, så søg allerede i dag.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at sende en mail til vores PR- og kommunikationsassistent, Emilie Jo Bjørn Larsen, på mail emlar@cupra.dk.

Stærke værdier forener os på tværs

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du del af et stort fællesskab på mere end 2800 kolleger. Vi har forskellige ansvarsområder og møder ind på forskellige adresser i forskellige selskaber, men vi er alle forenet af fælles værdier, der fungerer som et kompas for vores måde at arbejde på.

Vi er nemlig ordentlige og gør vores bedste for at skabe tilfredse kunder og leverandører. Det kræver, at vi er dedikerede og sætter en ære i vores arbejde hver eneste dag. Samtidig bestræber vi os på at være nytænkende og udforske nye måder at gøre tingene på. Alt dette gøres med et glimt i øjet, hvor vi altid samarbejder med respekt for hinanden og et smil på læben.