Ansøgningsfrist: 06.12.2022

Trådløst internet og 5G er i fuld gang med at indtaget markedet, som en kæmpe konkurrent til fiber. Vi er godt forberedt og klar til kamp, og nu søger vi en kollega, som vil kaste sig ind i bokseringen og gøre alt i sin magt for drive det til succes. Er det lige noget for dig? Så læs med her.

Som Product Manager vil du få ansvaret for alt hvad der rør sig om Internet til Hjemmet. I samarbejde med interessenter i hele organisationen vil du stå for at positionere os, drive tiltag, kampagner og projekter. Du vil få en stor kontaktflade og tætte dialoger på tværs af forretningen samt sikre, at vi får forhandlet gode aftaler på plads og opnår vores salgs mål.

Dine primære opgaver vil være centreret omkring:

  • Løbende orientering mod markedet for Internet produkter
  • Produktgruppestrategi & produktudvikling
  • Evaluering, analyse og optimering af afsætning, sortiment og markedsføringstiltag
  • Forhandling med leverandører
  • Produkt- og leverandør sourcing
  • Kostprisstyring
  • Sikring af produkt kvalitet og kundeoplevelser
  • Intern koordinering og projektstyring

Planlægning, dialog, udførelse og opfølgning bliver essentielt for dine opgaver, og du skal kunne sætte og overholde deadlines, så varerne leveres til tiden.

Dialog, salg af produkter og kommerciel forståelse

For at opnå succes i jobbet har du både en analytisk tilgang samt en stærk fornemmelse af markedet, og hvordan vi rammer kunderne på et givent tidspunkt. Derudover skal du have en god forståelse for købsprocessen samt en god kommerciel forståelse, så du sikrer leverancer der matcher opstillede salgs mål og markedsanalyser.

Du vil have et tæt samarbejde med både interne og eksterne parter og du formår at opbygge og vedligeholde stærke relationer. Du tænker langsigtet og evner at tænke mersalg ind i 3’s kerneprodukter.

Du har sandsynligvis en videregående uddannelse inden for salg, handel og/eller økonomi eller er uddannet inden for detail- eller salgsbranchen. Vigtigst er det, at du har erfaring som produktansvarlig eller lignende og har erfaring med prissætning, markedsanalyser, salgsstatistikker m.m.

Du bliver en del af noget helt særligt

Hos 3 får du billet til et fællesskab bestående af 700 dygtige medarbejdere, som er dedikerede i en sjælden grad. Du bliver del af en virksomhed, præget af mangfoldighed og mange forskellige personligheder, og vil få en hverdag fyldt med både humor og ambitioner. Vi har – ligesom dig – gejst og viljen til at lykkes, og vi har både plads til forskellighed og store drømme. Vi tilbyder gode udviklingsmuligheder og medarbejderfordele og ikke mindst et stærkt kollegaskab.

Ansøgning og kontakt

Er stillingen noget for dig, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt da vi holder samtaler løbende. Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Senior HR Business Partner, Stine Lund Mikkelsen på 31 200 662.

Om 3 – hvor der er vilje er der vej

Vi vil ikke bare tilbyde 3G-, 4G- og 5G-forbindelser til flest mulige danskere. Vi vil også være dét teleselskab, hvor det er nemt og bekymringsfrit at være kunde, fordi tingene bare spiller. Vi når målet ved at være skarpe, hurtige og kreative. Kulturen i 3 er præget af en vilje til at skabe resultater. Det betyder ikke så meget for os, hvad der står på dit eksamensbevis, så længe du har den rette attitude. Vi oplever, at mangfoldighed fremmer vores kreativitet og innovation, og vi opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge job hos os. Læs mere om os på www.3.dk/om3. Hvis du vil have et indblik i vores hverdag, så tjek 3UdenFilter eller søg på #3udenfilter på diverse sociale medier.