Ansøgningsfrist : Snarest muligt

Vil du være med til at udvikle markedsledende digitale reklameprodukter for TV 2, så er jobbet som Product Manager for vores Ad-Tech domæne måske noget for dig.

Som Product Manager i TV 2 har du en central rolle i udviklingen af nye features, som skal implementeres i vores digitale produkter. Du har det overordnede ansvar for det roadmap, der kigger frem i tiden for dit domæne. Det har du i et tæt samarbejde med en defineret forretningstrio, hvor du har rollen som den drivende og faciliterende.

TV 2 tilbyder i dag, en række avancerede digitale reklameprodukter, hvormed annoncører kan målrette deres budskaber og reklamer til de danske forbrugere. Vi arbejder hele tiden på at lave nye og bedre reklameprodukter, og udvikle det datagrundlag, der er fundamentet for det gode reklameprodukt. Her kigger vi på hvad der sker rundt omkring i verden, men vi går også vores egne veje.

TV 2 er dagligt i kontakt med over en million danskere igennem vores digitale produkter, og de ting vi gør har stor påvirkning i markedet.

Du vil være ansvarlig for

Som PM for Ad-Tech kommer du til at være central i udviklingen af nye reklameprodukter og forbedring af eksisterende løsninger. Det indebærer både indsatser inden for målretning, øgning af lager, nye formater og tracking. Reklamesalg er en central del af TV 2s forretningsmodel, og initiativerne er spredt ud på mange platforme så som TV2.DK, Gratis Apps og TV PLAY.

Du skal bidrage med

Kompetencer

  • Du forstår agil softwareudvikling, og er bekendt med de generelle principper og roller heri
  • Du er velbevandret i Google’s reklame produkter
  • Du har et kommercielt mindset blandet med en bred teknisk forståelse.
  • Du har erfaring med at arbejde i ATLASSIAN suite, herunder JIRA, Confluence og Lucidspark – Vi forventer ikke du har direkte erfaring med at kode, men du har et kendskab til softwareudvikling
  • Kendskab til SAFe udviklingsprocesser er et plus

Personlige egenskaber

  • Du formår at være kritisk tænkende omkring de antagelser vi går ud i verden med
  • Du har en høj grad af empati og formår at forstå perspektiver fra forskellige stakeholders og er kritisk i forhold til eventuelle bias
  • Du formår at bevæge dig fra det taktiske til det strategiske lag, med hovedfokus på det strategiske.
  • Du har en naturlig præference for at drive og orkestrere samarbejde på tværs af mange interessenter i TV2
  • Du er god til at kommunikerer og formår at videreformidle komplekse emner til et bredere publikum

Placering

TV2’s organisering af udvikling er centreret omkring 3 hovedsøjler; Kommerciel, Indhold og Produkt. Som Product Manager kommer du til at sidde som den drivende og faciliterende person imellem de 3 søjler i en relevant forretningstrio. Det er dig, der er kontakten fra forretningstrio og over til udviklingsteams.

Stillingen er fysisk placeret i København, på vores kontor på Teglholmen, men forvent minimum en rejsedag til Odense om ugen da en stor del af vores udviklingsteams er placeret i Odense.

Ansøgningen

Send os dit CV sammen med en motiveret ansøgning. Vi holder løbende samtaler. Tiltrædelse snarest muligt.