Ansøgningsfrist: Snarest muligt

Analytisk Product Marketing Specialist til Smartbox Nordic, en international virksomhed i stor vækst hvor vi er sammen om oplevelser der betyder noget…

Smartbox er Danmarks førende udbyder af oplevelsesgaver. Derudover er Smartbox Group den største koncern indenfor oplevelsesindustrien på det europæiske marked, så det er samtidig en mulighed for at arbejde i en international organisation, med højt til loftet og plads til at drømme stort.

Vi søger en Product Marketing Specialist til en fuldtidsstilling i vores Nordiske marketingafdeling, hvor du sammen med dygtige og engagerede kollegaer – med forskellige kompetencer og baggrunde – skal sikre os endnu mere synlighed i markedet.

Jobbet

I Smartbox er vi på en vildt spændende og meget ambitiøs udviklingsrejse på det Danske og Nordiske marked, med rigtig mange nye marketing opgaver indenfor både Trade- og Product Marketing. Så vi har brug for en initiativrig og analytisk Produkt Marketing Specialist som kan følge forskellige projekter helt til dørs, gerne med kendskab til både Trade- og Product Marketing. Du skal i tæt sparring med ledelsen styrke vores kommercielle forretningsudvikling.

Det er vigtigt med en analytisk tilgang eftersom du skal kunne udvikle relevante analyser, så vi løbende kan monitorere indsatsen og identificere nye udviklingsmuligheder. Du elsker at nørde med systemer, har styr på detaljerne og er god til at finde og omsætte data til en let forståelig og målbar størrelse.

Du er selvkørende, men elsker at være en del af et team hvor det er det vi skaber i fællesskab som gør forskellen. I vores marketing team dækker vi hele spektret fra Trade- Produkt- og Digital Marketing og hjælper hinanden på tværs af funktioner efter behov.

Eksempler på arbejdsopgaver:

  • Analyser og styr på markedsudviklingen
  • Opbygning af product roadmap, og løbende dialog med vores contracting team
  • Identificering af huller og potentiale i markedet
  • Deltage i produktudvikling og løbende evaluering af eksisterende produkter
  • Kendskab til B2B marketing er en fordel, men ikke et krav.
  • Samarbejde, koordinering og erfaringsudveksling med de øvrige lande i Smartbox Group

Din baggrund:

Du har en stærk analytisk baggrund med erfaring fra lignende stilling i Product Marketing indenfor detail handlen eller i oplevelsesbranchen, og du kan bearbejde data og finde rundt i PowerBi i søvne. Vi forventer at du kan vise hvordan din indsats har bidraget til at skabe resultater som har udviklet og styrket din produkt kategori. Vi har behov for at du med din viden og indsigt kan være med til at opbygge et stærkere og mere databaseret fundament for vores Produkt Marketing udvikling.

Vi tilbyder

Vi kan love at det ikke bliver kedeligt. I Smartbox Group handler det nemlig ikke kun om målet, det handler også om at ha’ det sjovt på rejsen. Så du vil blive omgivet af dygtige og passionerede kollegaer, som er klar til at hjælpe med et smil på læben og et glimt i øjet.

Ud over det får du:

·       løn efter kvalifikationer, pension og sundhedsforsikring

·       Personlige og faglige udviklingsmuligheder

·       Mulighed for hybrid arbejde

·       Base i nyt lækkert storrums lokale med udsigt over Øresund – 2 min fra metro

·       Gratis fitness/træning

·       Social club med månedlige personaleevents

Vil du med på holdet

Er du den nye Product Marketing Specialist vi leder efter, så søg jobbet. Samtaler bliver holdt løbende med henblik på ansættelse snarest muligt. Husk at skrive jobtitel ved ansøgning.

Har du spørgsmål i forbindelse med stillingen, så kan du kontakte Marketing Manager Nordic ole.jensen@smartbox.com eller HR Manager Linda.sonnested@smartbox.com