Ansøgningsfrist : 22.09.2023
Om Culture Works
Culture Works er et brand experience agency med kontorer i Aarhus og København. Vi har eksisteret siden 2010.
Vores arbejde, både for kunder og egne projekter, bygger på vores 3 services: strategi, design og produktion. Projekterne spænder fra activations til kulturfestivaler og fra event- til kampagneproduktioner. Altså… brand experiences.
Altid med målet om at skabe indflydelse for vores kunder. Indflydelse som kan bruges til at skabe øget salg, opmærksomhed eller glæde. Og altid med afsæt i kulturelle tendenser i den samtid, der er vores alle sammens fælles referenceramme. Culture… Works.
Vores team består af kreative, farverige, kulturelle og (meget) forskellige personligheder, der har fundet hinanden i visionen om at skabe en arbejdsplads, der både er top ambitiøs og føles som en forlænget familie på samme tid. Med alt hvad det indebærer af late hours, grin, frustrationer og work aways til udlandet.
Læs mere på cultureworks.dk
Stillingen
Vi søger en passioneret og konceptuel stærk Senior Designer med højt fagligt niveau til vores kontor i København. Du forstår værdien af et solidt kreativt koncept, og har samtidig en stærk eksekverende hånd, der bringer dine koncepter til live ned til mindste detalje. Du brænder for design og sætter pris på sparring, udvikling og udfordringer, mens dit arbejde udtrykker din evne til at oversætte vision og strategi til løsninger af høj kvalitet.
Hos Culture Works vil du indgå i en team dynamik bestående af kreative strateger, designere, projektleder samt et udvidet freelance netværk på tværs af faggrupper. Her vil du være ansvarlig for brand og design opgaver på tværs af projekter – på konceptuelt og eksekverende plan.
Du får det kreative ansvar for nogle af bureauets største kunder. Det betyder, at du skal kunne bygge bro mellem kunde, strategi, den kreative vision og det endelige produkt i perfekt balance.
Vi lever af vores evne til at udvikle originale koncepter, kreative kampagner, Brand strategi og design samt digitale platforme. Du har derfor en holistisk tilgang til dit håndværk og kan applikere design på alle former for output – fysisk som digitalt.
Facts
- Stilling: Fuldtid
- Sted: CPH Office, Ryesgade 5
- Tid: 5 dage om ugen, 37 timer inkl. frokost.
- Værktøjer: Macbook, skærm og skrivebord – Kort sagt: Alt hvad du skal bruge for at udføre dit arbejde.
- Løn: Der lønnes efter kvalifikationer. Du får pension, lækker frokostordning til billige penge og brancheførende sundhedsforsikring oveni samt refusion i forbindelse med barsel.
- Det forventes at:
- Du har mulighed for at tage arbejdsdage rundt omkring i landet samt udlandet til tider.
- Periodevis overarbejde, som udlignes ved flex-tid samt afspadsering
Opgaver
- Tænke, udvikle og designe kreative koncepter og designløsninger som kan udfolde sig i flere retninger med øje for hvordan et brand lever igennem strategi, kommunikation, design, bevægelse osv.
- Levere klare og skarpe designløsninger på tværs af fysiske produktioner og digitale platforme, i en ledende designrolle og som bindeled mellem brand, strategi, kommunikation, storytelling, koncept design.
- Udvikle, designe og pitche iøjenfaldende og inspirerende kundepræsentationer.
- Holde overblik med fokus på planlægning og eksekvering i kommunikation med kunderne.
- Søge inspiration fra verden i og omkring design, med fokus på værdien det kan give til det specifikke projekt.
- Lead Art direction på photoshoots, video og visuel kommunikation samt med sikker hånd at lede art direction for kunden på set, og hele vejen gennem produktionen.
- Lead på production af case materiale, hvor vores projekter og produkter får lov at skinne.
- Søge og udvinde netværk af dygtige og inspirerende collaborators i form af fotografer, motion-designere, fashiondesignere, content creators, kunsterne osv.
- Forstå og adoptere vores kultur samt indgå i Culture Works’ sociale tiltag som fester, sharing sessions, strategiture samt work aways til udlandet.
Kvalifikationer + erfaring
- 3-5+ Års erfaring fra lignende branche.
- Du er flydende i både dansk og engelsk.
- Erfaring med at skabe creative directions, brand design samt digitalt design og trykte medier.
- En stærkt funderet viden og interesse for brand design, visuel kommunikation og kultur.
- Du er håndværker ind til benet og kan eksekvere på højt fagligt niveau.
- Du elsker at nørde design i både fysiske og digitale rammer, hvad end det er med fokus på en festival, brand identiteter, kampagnefilm, websites eller publikationer.
- Du forstår design på konceptuelt plan og ved at kvalitets design ikke består af det visuelle output alene.
- Du er selvkørende, initiativrig og har evnen til at koordinere egen tid og arbejdsindsats.
- Du kan kommunikere, og har overblik og evnen til at se problemstillinger i projekter, samt flage dem som de opstår.
- Du tåler konstruktiv kritik og har evnen til at udvikle på baggrund af feedback fra både kolleger samt kunder.
- Du er nysgerrig, glad, imødekommende positiv, organiseret og kommunikerende.
Ansøgning
- Upload din ansøgning her
- Inkluder en motiveret ansøgning samt portfolio med beskrivelse af dit tidligere arbejde og rolle i specifikke projekter.
- Læg i din ansøgning gerne vægt på, hvorfor du synes, at du og Culture Works er et godt match.