Ansøgningsfrist : 16.01.2022

Senior fundraising manager med ansvar for privatgivermarkedet

Drømmer du om at bruge din marketingerfaring til at skaffe øget opbakning til en god sag med fokus på mennesker med psykisk sygdom? Har du styr på segmentering, leadgenerering, donor-/kunderejser og konvertering? Og er du strategisk og udviklingsorienteret? Så er du måske vores nye senior fundraising manager.

Om stillingen

Du bliver en del af engagement- og fundraisingafdelingen. hvor vi bl.a. har fokus på sikre opbakning til Psykiatrifondens arbejde. Bidrag fra private støttemedlemmer er med til at sikre vores legitimitet og en helt afgørende indtægtskilde, og det bliver dit ansvar at øge indtægterne fra privatgivermarkedet. Vi mærker en stadig stigende interesse for vores sag, og de seneste år vi haft en betydelig vækst. Den skal styrkes yderligere – både gennem øget tilgang og en stærk loyalitet blandt de nuværende 22.000 støttemedlemmer. Vi arbejder i Dynamics 365 og Click Dimension, som du også bliver ansvarlig for.

Om dig

Du har en relevant videregående uddannelse, formentlig inden for marketing. Desuden har du mindst 3 års relevant erfaring.

Vi forventer desuden, at du

  • har solid forretnings- og marketingforståelse
  • er resultatorienteret og kan planlægge og eksekvere stærke fundraisingkampagner
  • arbejder strategisk og analytisk og kender de relevante værktøjer
  • har styr på donor-/kunderejser og relationsopbygning
  • har erfaring med leadgenerering og ved, hvad der virker
  • kan styre og udvikle vores samarbejde med et eksternt telemarketingfirma
  • har erfaring med email marketing og automatiserede flows
  • kan formulere dig godt både skriftligt og mundtligt
  • arbejder selvstændigt og kan prioritere opgaver i en travl hverdag
  • er og udviklingsorienteret og har en stærk drivkraft
  • er rutineret CRM-bruger og kan analysere og anvende data

Om os

Psykiatrifonden er en uafhængig, sygdomsbekæmpende organisation, der arbejder for indsamlede midler, som bl.a. kommer fra vores støttemedlemmer og fra indsamlinger og events. Vi kæmper for, at færre mennesker får en psykisk sygdom. Samtidig skal alle, der bliver ramt af psykisk sygdom eller er i risiko for det, have den støtte og behandling, de har brug for. I tide. Psykiatrifonden er en organisation i udvikling, som lægger stor vægt på digitalisering. Vi har godt 45 medarbejdere.

Vi tilbyder

Et spændende job i et dynamisk arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden på tværs af arbejdsområder. Du samarbejder med ambitiøse og engagerede kolleger på en arbejdsplads, hvor du er med til at gøre en forskel. Arbejdstiden er gennemsnitlig 37 timer om ugen, inkl. frokost. Vi har pensionsordning og fleksibel arbejdstid. Du får løn efter kvalifikationer.

Ansøgning

Send din motiverede ansøgning via dette link https://www.jobindex.dk/vis-job/h1179617 senest 16. januar. Forventet start 1. marts 2022 eller snarest derefter. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte engagement- og fundraisingchef Betina Albrechtsen på ba@psykiatrifonden.dk.

Psykiatrifonden kæmper for, at færre får en psykisk sygdom. Samtidig skal alle, der bliver ramt eller er i risiko for det, have den støtte og behandling, de har brug for. I tide.