Ansøgningsfrist 11-02-21

Senior Grafisk Designer (Bjerringbro)

Du behøver ikke være tosset med teknik og pumper, men det skader bestemt ikke. I ZUPA ZITE søger vi nemlig lige nu en senior grafisk designer til vores onsite bureau hos Grundfos i Bjerringbro.

Din primære rolle bliver at skabe on-brand, visuel og verdensomspændende kommunikation for Grundfos. Opgaverne er mange og spænder fra idéudvikling af globale kampagneaktiviteter til udvikling af storyboards og info-grafikker. Langt størstedelen af kommunikationen skal leve på digitale platforme, hvorfor vi forventer ekspertforståelse for udvikling af online content.

Den ideelle kandidat har udover nogle års bureau-erfaring følgende karakteristika:

  • Du er en stærk visuel kommunikatør, der sætter sig grundigt ind i formål, målgruppe og budskab, og forstår hvordan man skaber effektiv visuel kommunikation
  • Du har sans for formsprog og kan argumentere for dine valg (på både dansk og engelsk)
  • Du har styr på både det digitale og grafiske håndværk og er en erfaren bruger af Adobe CC-pakken (Photoshop, Illustrator og Indesign)
  • Du kan arbejde i After Effects (dette oplever vi er en fordel ift at kunne sætte retningen for vores Motion Graphic produktionsteam, dvs. at den rette kandidat kan udvikle animationer til at forklare storyboards, ideer, flows mv.)
  • Du er ikke bange for PowerPoint design
  • Du er en stærk illustrator, og vi forventer, at du kan håndskitsere
  • Du tænker kreativt i anvendelsen af medier og tør udfordre medieplanen, hvis du mener, en idé vil fungere bedre et andet sted eller på en anden vis
  • Du er struktureret og kvalitetsbevidst og vant til at følge et CVI
  • Du følger med i de nyeste digitale trends og muligheder
  • Du er en ambitiøs og engageret team-player, som trives i et tæt samarbejde med både kolleger og kunden

Hvad tilbyder vi?

Stillingen er ubegrænset og på fuld tid fra vores kontor i Bjerringbro.

Vi søger stillingen besat hurtigst muligt, da vi har mange spændende opgaver i gang.

Her kan du kan se frem til at blive en del af et internationalt on-site team med stærke kompetencer, store ambitioner og masser af kreativ energi. Vi er et selvstændigt bureau, som ”bor” hos vores kunde, Grundfos, for at være så tæt som muligt på forretningen, beslutninger og data. Det giver os en unik mulighed for at være med i allerførste beslutninger såvel som opfølgning og videreudvikling. 

Udover dine nærmeste kolleger i Bjerringbro, hvor vi pt. er 15, får du yderligere 9 kolleger i Ho Chi Minh city. Og så får du som en del af ZUPA ZITE en bureau-familie på næsten 300 mand i ryggen – med kompetencer og viden, vi har fri adgang til.

Interesseret? Send en kortfattet ansøgning og dit CV via linket herunder hurtigst muligt og senest d. 11. februar 2021. Vi glæder os til at høre fra dig.