Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Vil du være med til at løfte de marketingaktiviteter, der positionerer vores juridiske forretningsområder og DLA Piper generelt? Er din faglige ballast inden for B-t-B markedsføring uovertruffen, og har du lyst til at dygtiggøre og udfordre dig selv inden for markedsføring af rådgivningsydelser? Så har vi en række spændende udfordringer til dig. Yderligere nøgleord er alsidige opgaver, digitalt fokus, selvstændigt ansvar, stor kontaktflade – lokalt, i Norden og globalt – samt motiverede kolleger og en stærk team-spirit.
Som Marketingkonsulent i DLA Piper Denmark bliver du en del af en af Danmarks førende advokatvirksomheder. Vi er som den eneste danske advokatvirksomhed en del af en global organisation med flere end 10.000 medarbejdere i mere end 60 lande.
Du bliver en del af Marketing, Kommunikation og Business Development, hvor vi har ansvaret for branding, kommunikation, relationsskabende markedsføring og forretningsudvikling. Vi er et team på 7 medarbejdere med en stor kontaktflade til både den danske, nordiske og globale organisation.
I DLA Piper har vi lagt en ambitiøs strategi for de kommende år, og du bidrager, sammen med det øvrige team, til, at vi indfrier vores del af ambitionen og sikrer, at DLA Piper brandet og vores full service rådgivning står helt skarpt i markedet. Som en del af dit ansvar vil du konkretisere og gennemføre en række udviklingsaktiviteter inden for marketingområdet, der understøtter vores fortsatte vækst. Den anden del af dit fokus vil være på rådgiverrollen, hvor du, i samarbejde med dine væsentligste stakeholders, de juridiske forretningsområder, vil gennemføre aktiviteter, der positionerer disse og styrker lead generering.
Du vil fx planlægge og gennemføre aktiviteter inden for følgende marketingdiscipliner:
- Markedsføring og afvikling af events herunder seminarer, webinarer og konferencer
- Digitale og SoMe kampagner
- Inbound og content marketing med forskellige konverteringsmål
- Vidensdrevet markedsføring – herunder bringe tech- og sektorrapporter, analyser og white papers i spil over for de rette målgrupper
- Salgssupporterende materiale, herunder Power Point præsentationer
Du har en stærk faglig profil, og vi forventer derfor, at du:
- Er fortrolig med rådgiverrollen
- Har erfaring med B-t-B markedsføring. Erfaring fra rådgivningsbranchen vil være et ekstra fortrin
- Trives med at omsætte din faglige viden til konkrete planer samt udvikle, planlægge og gennemføre forretningsunderstøttende markedsføring
- Har værktøjskassen i orden inden for digital markedsføring samt SoMe og naturligt udnytter de nye muligheder, der hele tiden opstår samtidig med, at du arbejder hands on med disse
- Er særlig stærk på discipliner som den digitale kunderejser og content marketing – herunder også har erfaring med produktion af videocontent
- Kan formulere value propositions og skrive tekster, der indgår i salgs- og markedsføringsmateriale
- Har en god forretningsforståelse og er nysgerrig på den teknologiske udvikling
Din profil
Det er et krav, at du har en videregående uddannelse inden for kommunikation eller markedsføring og har minimum 5 års erfaring fra en marketing- eller business development-funktion i en B-t-B virksomhed. Du er fagligt på forkant, struktureret, selvstændig og drivende, men trives samtidig med at være en del af et team. Du er god til at opbygge relationer og kan lide at møde nye mennesker. Du har også en stor ansvarsfølelse over for dit arbejde, ligesom det er en selvfølge, at du sætter en ære i at nå i mål med dine opgaver og projekter.
En karriere i bevægelse
Vores arbejdsmiljø er travlt og ambitiøst, men med plads til humor, hjælpsomhed og et godt socialt sammenhold. Hos os vil du indgå i et team af engagerede medarbejdere, som står sammen om at yde den allerbedste service. Vi har en ambition om at blive verdens førende advokatvirksomhed, og du vil blive mødt af en virksomhed, der er i konstant udvikling.
Vores firmaværdier afspejles i alt, hvad vi gør:
- Be Supportive
- Be Collaborative
- Be Bold
- Be Exceptional
Hos DLA Piper har den enkelte medarbejder indflydelse. Vi ved, at diversitet ikke alene gør os stærkere, men også mere innovative og kreative, og derfor har vi et arbejdsmiljø og en kultur, som er inkluderende.
Har vi en fremtid sammen?
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kommunikation- og marketingchef, Helle Honoré Jepsen, på helle.honore@dk.dlapiper.com
Af hensyn til GDPR skal du fremsende din ansøgning og CV via denne database.
Vi afholder løbende samtaler og lukker stillingsopslaget, når vi har fundet de rette kandidater.
Vi glæder os til at høre fra dig!
DLA Piper er Danmarks eneste globale advokatvirksomhed. Vores globale tilstedeværelse er forankret i lokal ekspertise, og med mere end 10.000 medarbejdere i flere end 60 lande har vi en unik indsigt i verden omkring os. I Danmark er vi repræsenteret med over 350 medarbejdere fordelt på vores kontorer i København og Aarhus. Vi er en full-service advokatvirksomhed, der yder juridisk rådgivning af højeste kvalitet til erhvervslivet og den offentlige sektor.
Læs mere på www.dlapiper.dk