Ansøgningsfrist 06.08.2021

Vil du have hjertet med i dit arbejde? Vi søger pr. 1. september en Social Media- specialist, der det næste år skal stå i spidsen for vores social media- team, og skal medvirke til at øge kendskabet til og styrke Hjerteforeningens brand gennem de sociale platforme.

Med 126.000 medlemmer er Hjerteforeningen Danmarks næststørste patientorganisation. Hver dag kæmper vi kampen for et bedre liv for mennesker med hjertesygdom. Vi finansierer forskning i verdensklasse, trækker politikerne i hjerternes retning og støtter patienter og pårørende i deres liv med hjertesygdom. Det kan vi imidlertid kun, hvis vi har medlemmer og støtter, der føler, at deres bidrag giver mening – og det er her, at du kommer ind i billedet.

Du skal brænde for relationer og engagement – og have forståelse for, hvordan en social media-strategi udvikles og omsættes til forretningsmæssig værdi for organisationen. Du er en kreatør, der kan omsætte vigtige budskaber til content i form af tekst, billeder og video.

Jobbet

Som social media-specialist bliver du en del af Marketing & Kommunikationsteamet – et ambitiøst og fagligt stærkt team, hvor vi varetager en bred vifte af kommunikationsopgaver på tværs af hele organisationen. Du skal kunne drive og udvikle vores digitale og sociale kanaler med fokus på vores primære målgruppe, hjertepatienter og pårørende. Du skal have øje for godt content, relevante budskaber og kommunikation i øjenhøjde med Hjerteforeningens følgere. I dit arbejde er du i selskab med vores to dygtige studentermedhjælpere, for hvem du forventes at kunne facilitere en mesterlære.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Kanalansvar for Facebook, Instagram og LinkedIn.
  • Tilrettelæggelse og kvalitetssikring af indhold og budskaber på social media-kanalerne
  • Ansvar for vores to social media-studentermedhjælpere (ansat 10-15 timer ugentligt)

Din profil

Du er en udpræget holdspiller, der trives med en alsidig hverdag, vekslende opgaver og et konstant fokus på synergi, sammenhængskraft og udvikling. Du har dine digitale færdigheder på plads – men er heller ikke bange for at gå på opdagelse, teste nye muligheder tilegne dig nye kompetencer. Og du leverer selvfølgelig høj kvalitet – hver gang.

Du kommer fra en lignende stilling med minimum 2-3 års erfaring fra en fuldtidsstilling. Det vil være din fordel, hvis du også tidligere har arbejdet med budskaber for en lignende virksomhed/organisation. Endelig har du en relevant markedsførings-/kommunikationsfaglig uddannelse – og så brænder du for at gøre en forskel for alle Danmarks hjerter.

Du kan dokumentere erfaring inden for:

  • Udvikling, eksekvering og resultatskabelse af content på baggrund af social media-strategien
  • Programmer til håndtering af sociale medier (Falcon, Hootsuite etc.)
  • Adobe-pakken, herunder fx Photoshop, InDesign etc.

Vi tilbyder

  • Stillingen er placeret i hjertet af København, tæt på Nørreport station og er tidsbegrænset til 1 år
  • Du kan se frem til en konkurrencedygtig lønpakke inkl. pension samt sundhedsforsikring og andre personalegoder. Hjerteforeningen lægger vægt på, at alle medarbejdere har gode muligheder for at påvirke og forme deres egen hverdag, og du kan også regne med stærk ledelsesmæssig opbakning.
  • Vi tør eksperimentere med nye arbejdsformer, og det gør vi for skabe rammer for et godt, udviklingsrigt og sundt arbejdsliv.
  • Hjerteforeningen har røgfri arbejdstid. Røgfri arbejdstid betyder, at medarbejderne ikke må ryge i arbejdstiden – hverken indendørs, udendørs eller udenfor matriklen. Dette gælder både internt og eksternt ved repræsentation af Hjerteforeningen.

Ansøgning

Fristen for at ansøge er fredag den 6. august, men vi afholder løbende jobsamtaler og jobbet bliver besat så snart vi har fundet den rette kandidat. Du uploader din ansøgning via linket herunder. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Social Media-ansvarlig Christine Avlund på cavlund@hjerteforeningen.dk eller leder for Marketing og Kommunikation Nicolai Michelsen på nicolaim@hjerteforeningen.dk.

Om os

I Hjerteforeningen kæmper vi for det hjerte, der slår i os alle – for ingen skal stå alene, når lynet slår ned. Siden 1962 har vi med viden, investeringer og vigtige resultater medvirket til, at Danmark er på internationalt topniveau inden for forskning i hjertesygdomme.

Hver dag tager vi kampen op for hjertet og for de mere end 500.000 danskere, der lever med en hjerte-kar-sygdom. I de senere år har vi også intensiveret indsatsen i at uddanne danskerne i livreddende førstehjælp, udbrede antallet af hjertestartere i det frie rum og give ethvert menneske med hjertesygdomme inde på livet mulighed for at søge hjælp, støtte og rådgivning hos os. Vi er 130 medarbejdere, flere tusind frivillige i hele landet, og vi har 130.000 medlemmer. Læs mere på hjerteforeningen.dk