Vil du gerne blive skarpere til at skrive tekster, der ligger øverst på Google? Mangler du viden om, hvordan du skal skrue dit indhold sammen, for at det bliver fundet af søgemaskinen? Og vil du gerne have en værktøjskasse fuld af tips og tricks, du kan bruge i SEO-arbejdet?
Din tilstedeværelse i Googles søgeresultater er en vigtig faktor, når du som virksomhed gerne vil nå ud til din målgruppe. 60% af dine kunder har været forbi Google, inden de beslutter sig for et køb, og 50% får kendskab til nye brands og virksomheder via søgemaskinen.
Brugerrejsen starter på Google, og netop her har du en unik mulighed for at møde dine kunder med indhold, der giver dem svar på deres spørgsmål og præsenterer dit produkt for dem allerede i deres research-fase. Hvis du vil have, kunden skal vælge din virksomhed, skal du sørge for at ligge øverst i søgeresultaterne.
Derfor er SEO-optimeret indhold vigtigt for din hjemmeside. Og indholdet skal ikke bare fyldes med keywords, så Google finder det – det skal også være interessant, informativt og vedkommende for din målgruppe at læse. Det gælder, hvad end du har en webshop, du blogger, dit produkt er et SaaS-værktøj, du tilbyder en service, er konsulent, behandler eller arbejder i en helt tredje type virksomhed.
Hvem henvender kurset sig til?
Kurset er for dig, der allerede skriver tekster til virksomhedens website eller er selvstændig med egen hjemmeside og gerne vil lære, hvordan du vipper dine konkurrenter af pinden med indhold, der ligger øverst i Googles søgeresultater.
På kurset lærer du bl.a. at:
- Identificere hvilke søgeord, der er relevante at bruge i dine tekster
- Hvordan du bruger AI-værktøjer som f.eks. ChatGPT som din assistent i SEO-arbejdet
- Undersøge Google-brugerens søgeintention
- Lave en søgeordsanalyse, inden du går i gang med at skrive, så dit indhold rammer rigtigt
- Skrive metatekster, der effektivt driver trafik ind til din hjemmeside
- Kortlægge hvilket indhold, du skal have på din hjemmeside for at ramme din målgruppe
- Lave interne links, der giver mening både for søgemaskinen og for læseren
- Skrive SEO-tekster, der bliver fundet af Google, skaber trafik til din hjemmeside og er engagerende at læse
Desuden gennemgår vi de vigtigste SEO basics, ligesom du får en grundig indføring i Googles E-E-A-T-kriterier. Alt sammen forklaret på en letforståelig og meget-lidt-tør facon tilsat en bunke tips, tricks og hacks til din SEO-strategi. På kurset arbejder vi med skriveøvelser og tager udgangspunkt i de tekster, du sidder med til hverdag.
Kurset er det helt rigtige for dig, hvis du:
- Skriver tekster til jeres hjemmeside og gerne vil lære, hvordan du havner øverst i Googles søgeresultater
- Har erfaring med at skrive, men gerne vil vide, hvordan du skriver til Google, uden det samtidig bliver kedeligt for dine kunder at læse
- Allerede har en smule kendskab til søgemaskineoptimering, men savner inspiration til at skrive tekster, der er interessante, relevante og vedkommende
- Sidder med ansvaret for virksomhedens web-indhold og trænger til faglig sparring
- Er selvstændig med egen hjemmeside
Om underviseren Tilde Mariann Broge-Starck er oprindeligt uddannet journalist og har mere end 10 års erfaring med SEO-optimering og tekster skrevet med Google for øje. Siden 2019 har hun som partner i Are You Content? hjulpet virksomheder og organisationer som Danske Bank, Momkind, Brunata og Gyldendal med at skabe større synlighed i Googles søgeresultater.