Kom med på dette heldagskursus og lær, hvordan du selv nemt kan lave gode Google Ads-kampagner.

Vi vil bl.a. gennemgå, hvordan du bedst laver annoncetekster, søgeord og annonceudvidelser, samt hvordan du får kampagnerne sat op med de rigtige indstillinger og den rigtige målretning. Der er på kurset lagt stor vægt på, at deltagerne skal gå hjem med praktisk erfaring. Du kommer derfor selv til at arbejde aktivt med at lave kampagner for din egen virksomhed i løbet af dagen, og når du går hjem, er dine nye kampagner allerede i luften.

" Kurset havde en god fordeling mellem teori og praktisk hands-on arbejde med emnet. Positiv og venlig underviser, som var god til at formidle og nedbryde emnerne til forståelige eksempler.

Du skal medbringe din bærbare pc og have rettigheder til at kunne downloade programmer (Google Ads Editor – kan hentes gratis her: https://ads.google.com/home/tools/ads-editor), samt have Excel installeret. Derudover er det en fordel, hvis du inden kurset har sikret dig, at du har adgang til jeres Google Ads-konto.

" Fuldstændig fantastisk formidler. Dan er utrolig god til at aflæse kursisterne og tilpasse niveauet herefter. Han gør ellers kompliceret materiale let at forstå, og så er han en dygtig retoriker.

Kurset er for dig, der arbejder en smule med Google Ads – eller har planer om at gøre det.

Lidt om underviseren:
Dan Voight Henriks, CEO i Adismo, er en af Danmarks førende Google Ads-specialister. Han har arbejdet professionelt med online marketing siden 2007, herunder i fem år på et af Danmarks største search marketing-bureauer, samt som Global Head of Search for momondo, hvor han bl.a. var ansvarlig for SEM-strategi på tværs af +20 markeder og oplæring af momondos Online Marketing Managers fra hele verden.