Articles tabs

Courses tabs (CT)

custom add this

Image: 
Titel:
GRATIS SEMINAR: Kina - Den store Tech Revolution
Body: 

Derfor skal du kigge mod Kina!

Kina har i al stilhed taget et kvantespring. I disse år gennemgår landet en tech-revolution, som vil rykke ved magtbalancen i verden og komme til at påvirke os alle. De færreste er opmærksomme på, at kinesiske virksomheder er globalt førende inden for flere af de vigtige områder, som kan forme vores fremtid: Droner, solceller, mobilbetalinger, sociale medier, e-handel og praktisk anvendelse af kunstig intelligens.

Når vi herhjemme forsøger at forstå fremtiden, ser vi mod Silicon Valley. Men vi kigger den gale vej og risikerer at stå med ryggen til udviklingen, hvis vi kun har øje for Google, Amazon og Facebook. Det er på høje tid, at vi begynder at forstå, hvad der sker i Kina, som med sine 800 millioner internetbrugere er verdens største og mest avancerede digitale økonomi. Kom og hør, hvad vi virksomheder kan lære af Kinas fremadstormende tech-virksomheder – og hvorfor vi skal til at holde meget bedre øje med kineserne.
Dansk Markedsføring & China Experience arrangerer en studietur til Shanghai fra d. 8-13 september.

Programmet er målrettet dig der søger ny viden om tech, innovation, marketing og hvad vi kan lære af Kina’s mest fremadsynede virksomheder. Hør om programmet, de virksomheder vi besøger og hvad du kan forvente som deltager på turen. Arrangementet er gratis.

Program:  

  • 08.30 - 09.00 Morgenkaffe, crossainter & registrering
  • 09.00 - 09.05 Velkommen v.  direktør i Dansk Markedsføring, Thomas Wahl 
  • 09.05 - 10.00 Christina Boutrup: Den store Tech Revolution
  • 10.00 - 10.15 Dansk Markedsføring & China Experience’s Study tour til Shanghai v. Peter Lisbygd  
  • 10.15 - 10.30 Q&A      

Christina Boutrup er en af landets førende Kina-kendere, og hun har gjort det til sin levevej at gøre beslutningstagere klogere på verdens nye supermagt. Hun er uddannet erhvervsjournalist og har fulgt Kinas udvikling tæt siden 2004, blandt andet som Asien-korrespondent og som vært for radio- og tv-programmer. Hun har skrevet flere anmelderroste bøger og er med sin stærke formidlings evne og nuancerede tilgang til Kina, en flittigt benyttet foredragsholder, facilitator og ordstyrer på danske og internationale konferencer og workshops. Hun er desuden aktiv i advisory board for tænketanken Think China under Københavns Universitet, og fast Kina-analytiker for TV 2 News.

Peter Lisbygd er Managing Director i China Experience, der har eget kontor i Shanghai og har mere end 14 års erfaring med at planlægge og eksekvere læringsforløb for virksomheder, organisationer og business schools. China Experience har tidligere arrangeret ture for bla. Lego, Novo Nordisk, Deloitte, HP, CBS, Berkeley og IMD. China Experience er medlem af rejsegarantifonden (nr. 2013) og har alle de nødvendige tilladelser til at operere i Kina.

 

Tidspunkt

Onsdag 20. marts 2019 (Kl. 08.30-10.30)

Kontaktperson

Sted

  • Dansk Markedsføring
    Nordre fasanvej 113-115, 1. sal

Partnere

Arrangeret af

  • Dansk Markedsføring og China Experience

2 Gode grunde

  1. Få et indblik i, hvad der driver den teknologiske udvikling i verdens største digitale økonomi med 800 millioner internetbrugere.
  2. Hør om programmet, de virksomheder vi besøger på studieturen til Shanghai og hvad du kan forvente som deltager på turen.