Den store hype om podcasting har gjort, at mange marketings- og kommunikationsafdelinger kigger på lyd-mediet. Kan det understøtte salg, branding eller minimere churn? JA, DET KAN!
Så hvordan tænker man podcasten strategisk ind i markedsføring? Og hvordan gør man så rent praktisk? Hvordan ser podcastlandskabet (konkurrencen) ud?

Dette heldagskursus giver dig værktøjerne til at få din virksomhed i gang med at podcaste. Derudover får du værktøjerne til at lave virksomhedens podcast – lige fra optagelse og redigering til distribution og måling.

I løbet af formiddagen gennemgår vi:

  • Hvad er podcasting – fakta og data om podcasting
  • Hvordan kan podcasting bruges i markedsføringen
  • Vi ser på målgrupper, formater, koncepter mv.
  • Økonomien i podcasting
  • Hvordan indgår podcasts i dit marketingmix
  • Udfylder vores ”Podcast Bibel”

Om eftermiddagen arbejder vi med selve podcasting:

  • Hvordan kommunikerer man gennem en podcast
  • Værtsrollen
  • Redigering
  • Teknisk distribution (Apple podcast, Spotify, Podimo etc.)
  • Udbredelse af din podcast
  • Ambassadører / lytterne
  • Hvornår er podcasten en succes

Kurset er hands on – dvs. du kommer til at arbejde. Det gør også, at du dagen efter på kontoret kan eksekvere ud fra dine beslutninger på kurset (eller få kollegers eller chefens input). Vi udfylder på kurset en ”Podcast Bibel”, der er dit eget strategi- og eksekveringsdokument.

Husk at medbringe:

  • Computer
  • Mobiltelefon
  • Hvis du har mikrofon, så tag den gerne med
  • Installer Audacity på din computer (gratis)

Kurset henvender sig til:

  • Marketing eller kommunikationsmedarbejdere
  • Marketing eller kommunikationschefen eller manageren
  • Ejeren af en mindre virksomhed
  • Andre som er nysgerrige på hvordan man podcaster og hvordan podcasten passer ind i marketingsstrategien

Om underviser Eric Ziengs:
Eric har undervist flere hundrede personer i podcasting over de sidste 4 år. Eric udgiver selv Help Marketing Podcast – en af de førende podcasts om markedsføring i Danmark. Til dagligt er Eric leder for udbredelse og relation i Videncentret Bolius.