Erfaring

Karina startede karrieren som Strategic Planner og senere Account Director hos Win Win Agency i 2000. Ni år senere fusionerede bureauet med We Love People, og fra 2013 fik hun titlen som kontaktdirektør. I januar 2016 blev Karina CEO & Partner hos We Love People.

Motivation

Som CEO og partner for We Love People er Karina Holm Henriksen ikke blot en stærk kvindelig bureauprofil, men også en frontløber i bevægelsen mod større samfundsansvar i branchen. Med solide lederegenskaber, et stort drive og et strategisk og kreativt godt kompetencesæt leder Karina med stor overbevisning et bureau, der gør sig bemærket ved at bevise, at purpose går hånd i hånd med høj forbruger- og kundetilfredshed. Også i 2019 har We Love People bevist, at de er eksperter i purposedrevne kampagner. Det har bl.a. ført til et langvarigt samarbejde med TrygFonden, og i 2019 til den nytænkende og omdiskuterede kampagne ”The Girl Shop” for Danmarks Indsamlingen. Det er denne visionære tilgang og fortsatte resultater, der igen i år sikrer Karina en plads på The M List.

Hvad har været din største professionelle succes i 2019?

At klare os som et mellemstort bureau i et presset marked, at vækste vores rådgiverben, at bevise, at strategi og kreativitet går hånd i hånd, at tiltrække nye grønne omstillere og fastholde de kunder, som investerer i den grønne omstilling. Og så at praktisere thought leadership og selv indtage en stemme.

Hvad ville du gerne have gjort mere af i 2019?

Ville gerne have brugt mere tid på mere egen-uddannelse og ville gerne have gjort noget ved vores idé om en artikelrække, der skulle starte samtaler med både kunder og ikke-kunder om, hvad de bruger deres bureau til i fremtiden. Det ændrer sig for manges vedkommende lige nu, og det er en interessant dialog at drive og tage del i.

Hvad bliver din største marketingudfordring i 2020 hvis forudsigelserne om dårligere konjunkturer holder stik?

At arbejde med purposedrevne virksomheder og deres bæredygtige commitments og handlinger kræver nye kompetencer og samarbejder, og det skal vi konstant udvikle os på. Vi har også CEOs, CFOs, HR og CSR ansvarlige som kunder, så vi favner hele paletten og kigger holistisk på vores kunders forretning og potentiale.

Hvordan forventer du, at din rolle vil forandre sig i 2020?

Vores opgaver og løsninger udfordrer mig både som leder og som rådgiver. Vi skal styrke vores medarbejdere som rådgivere, og det kræver nye lederkompetencer. Vores tought leadership kræver stor bevågenhed. Og vi skal styrke vores evne til at samarbejde med mennesker og virksomheder, som har andre kompetencer og fagligheder end vores egne.

Vil FN’s verdensmål påvirke dit arbejde i 2020 – og i så fald hvordan?

Verdensmålene har præget vores arbejde og kundedialoger de sidste tre år, og det bliver de ved med. Vi committer os særligt til Verdensmål nr. 12 om bæredygtig produktion og vil bruge vores viden og erfaring til at hjælpe forbrugere til at træffe bedre valg og inspirere flere virksomheder til at blive choice editors.

Hvis der var en i branchen du skulle give et skulderklap – hvem skulle det være og hvorfor?

Carlsberg og Simon Boas Hoffmeyer (Sustainability Director i Carlsberg Group) for deres mod og hans evne til at formidle en stærk fortælling om en virksomhed, der i den grad handler på den grønne omstilling. De har presset sig selv til at tænke stort og innovativt i både forretning, produkt, grøn omstilling og kommunikation.