Erfaring

Martin startede sin professionelle karriere hos McCann Erickson i 1991 som Account Manager og Media Planner. Efterfølgende har han bl.a. siddet i stillinger hos IUM og Young & Rubicam. I 1999 blev han CEO for Mindshare i Danmark, hvor han i dag sidder som Nordic CEO.

Motivation

Martin Ove Rasmussen har været frontmand for Mindshare i mere end 20 år,  og har hele tiden formået at markere relevans og styrke på den danske bureauscene. Dette med et sjældent set gåpåmod og en frygtløshed som viser, at han ikke er bange for at disrupte, hvad det vil sige at være et mediebureau. Og som resultat kunne Mindshare i efteråret fejre deres 20-års danske jubilæum som et fuldt integreret bureau. Med en stor brancheforståelse og et indgående kendskab til marketingdisciplinen og de dertilhørende muligheder, står Martin i spidsen for nye modeller og løsninger. Han udfordrer status quo for at sikre de bedste, hurtigste og mest agile løsninger til sine kunder – uanset om der er tale om medier, data, kreativ reklame eller kommunikation. Der hersker ingen tvivl om, at Martin for femte år i træk fortjener en plads på The M List.

Hvad har været din største professionelle succes i 2019?

Excellence på tværs af gruppen i 2019. Det har allerede skabt synligt positive resultater. Det er jeg ret stolt af 😉

Hvad ville du gerne have gjort mere af i 2019?

Vi har været meget internt fokuserede i 2019, bl.a. som del af et større transformationsprojekt i gruppen. Det har stjålet meget af min tid, som jeg naturligvis gerne ville bruge eksternt.

Hvad bliver din største marketingudfordring i 2020 hvis forudsigelserne om dårligere konjunkturer holder stik?

I min optik er branchens primære udfordringer ikke konjunkturbestemte. Men dårlige konjunkturer vil naturligvis forværre situationen. Vi har i Mindshare reageret i god tid og vil “blot” fortsætte vores spor mod at blive et fuldt integreret bureau. Det går faktisk ret godt.

Hvordan forventer du, at din rolle vil forandre sig i 2020?

Som nævnt vil jeg igen fokusere mere eksternt. Men jeg vil også bruge mere tid på både gruppe-niveau og nordisk. Det er helt uproblematisk, da jeg har en stabil kick-ass ledergruppe

Vil FN’s verdensmål påvirke dit arbejde i 2020 – og i så fald hvordan?

Det håber jeg. Det vil nemlig betyde, at vores kunder og partnere har taget dem endnu mere til sig. Vi ser det allerede. Som tidligere nævnt, vil målene blive mainstream i 2020. Det skal vi hjælpe med at implementere, men også sikre at det bliver ægte og autentisk.

Hvis der var en i branchen du skulle give et skulderklap – hvem skulle det være og hvorfor?

Tak til Jacob Holst Mouritzen, som gav os seks år og som nu vil prøve kræfter alene sammen med sin kone. Tak for kampen og god karma fra hele holdet.