Articles tabs

Courses tabs (CT)

The M List er stedet hvor Dansk Markedsføring fremhæver de allerdygtigste indenfor vores branche, og hvor du kan læse kollegaer, kunder og konkurrenters bud på hvad der kendetegner dem og de udfordringer de står overfor.



Kristoffer de Hemmer Hamborg

Titel:
Direktør for e-business og digital vækst
Virksomhed:
Semler Gruppen
Titel:
Direktør for e-business og digital vækst
Virksomhed:
Semler Gruppen
Erfaring:
Kristoffer startede karrieren som Account Director hos Klausen + Partners. Allerede et år senere stiftede han Subsero, hvor han indtog en position som Account Director og partner. I 2011 blev han CEO og partner i bureauet, og efter syv år rykkede han til Semler Gruppen, hvor han nu sidder som direktør for e-business og digital vækst.

Kristoffer de Hemmer Hamborg

Kristoffer de Hemmer Hamborg er rykket fra bureau- til kundesiden med sit skift fra Subsero til Semler Gruppen. Et skift, der har vist sig udbytterigt i den digitale udvikling for Danmarks største bilkoncern. Med Kristoffer som ledende digital driver, har virksomheden oprustet på den digitale front med nye marketinginitiativer og digitale services, som afspejler virksomhedens vækstrejse, hvor det i forvejen flotte salg er øget med flere procenter det seneste år. Semler Gruppen hiver fortsat millioner hjem i hundredvis og udvider støt deres markedsandel, hvilket bl.a. kan tilskrives Kristoffer og det kommercielle og digitale marketingfokus, han har taget med sig. Kristoffer evner at lægge en stærk strategi og forstår sine målgrupper, som han møder i øjenhøjde. Han byder ind med en stor faglighed og er derfor igen at finde på The M List.

 

Hvad har været din største professionelle succes i 2019?
At få lov til at stå i spidsen for en vanvittig stærk og dynamisk marketingafdeling, der endnu engang formår både at holde fokus på de enkelte mærker og løfte i samlet flok. Det er i høj grad deres skyld, at vi har kunnet øge vores i forvejen flotte salg med mere end 10 % i 2019 på tværs af Audi, Seat, Skoda og Volkswagen.
Hvad ville du gerne have gjort mere af i 2019?
Jeg så gerne, at vi var kommet længere med vores marketing automation. Vi er godt på vej, men jeg må også erkende, at det har taget længere tid end forventet.
Hvad bliver din største marketingudfordring i 2020 hvis forudsigelserne om dårligere konjunkturer holder stik?
Traditionelt er bilbranchen et af de steder, der bliver ramt først og hårdest, så vi er godt rustet, hvis markedet skulle ændre sig. Når det er sagt, så tror jeg, at bilsalget bliver omtrent det samme som i 2019, så det er ikke noget, vi bruger mental energi på nu.
Hvordan forventer du, at din rolle vil forandre sig i 2020?
Jeg tror, at der bliver behov for mere strategisk lederskab. Både fordi mobilitetsbranchen helt generelt er under kraftig forandring på flere planer, og fordi vi står foran et væld af muligheder, hvor det er vigtigere end nogensinde at kunne prioritere.
Vil FN's verdensmål påvirke dit arbejde i 2020 - og i så fald hvordan?
Ja, det er jeg helt sikker på, at de vil. Verdensmålene har stor betydning for mobilitetsbranchen – og omvendt. Så vi har allerede stor fokus på den kommende omstilling til e-mobility, hvor fx bæredygtig energi og ændret infrastruktur er nogle af hjørnestenene.
Hvis der var en i branchen du skulle give et skulderklap - hvem skulle det være og hvorfor?
Med fare for at være lidt navlebeskuende, skal mit skulderklap gå til marketingchef i Audi, Morten Friis-Olsen. Han har et godt strategisk overblik, et vidunderligt drive og er samtidig modig. Det har resulteret i et rekordår for Audi, samtidig med at mærket kommer ud af 2019 med en skærpet profil, der også har vakt opsigt i udlandet.

custom add this