Articles tabs

Courses tabs (CT)

The M List er stedet hvor Dansk Markedsføring fremhæver de allerdygtigste indenfor vores branche, og hvor du kan læse kollegaer, kunder og konkurrenters bud på hvad der kendetegner dem og de udfordringer de står overfor.



Martin Werner

Titel:
Filminstruktør
Virksomhed:
Bacon Film
Titel:
Filminstruktør
Virksomhed:
Bacon Film
Erfaring:
Helt tilbage i 1994 startede Martin karrieren som Art Director og instruktør, og siden da er han vokset til at være en af landets mest anerkendte instruktører. Efter han i 2001 stiftede Bacon Film, har han rejst verden rundt og skabt prisvindende film for flere internationale brands.

Martin Werner

En af Europas mest anerkendte reklamefilm-producer’s er Martin Werner. I en årrække har han produceret prisvindende værker på tværs af genrer og landegrænser, som har taget verden med storm og markeret ham som et bevis på, at ambition, selvtillid og kreativitet kan bringe en langt. Martin kan se tilbage på en godt og prisende år for Bacon, både økonomisk og kreativt, hvilket i høj grad kan tilskrives hans fortsatte evne til at levere storytelling af højeste kaliber. Værd at nævne, er arbejdet med Interfloras kampagne ”The Message”, som høstede guld i kategorien Bedste Filmkampagne/Short ved The True Award, samt det lange samarbejde med Magnum, som senest er set i projektet med den legendariske Iris Apfel. Martin forstår at kombinere lyd, visuel flair og følelsesmæssig dybde. Det forskønnes i prisvindende spots og på The M List 2020.
 

Hvad har været din største professionelle succes i 2019?
At fastholde mit årelange samarbejde med Magnum og lave et projekt med 98-årige Iris Apfel i Miami som var en bestemt, humoristisk og begavet kvinde.
Hvad ville du gerne have gjort mere af i 2019?
Arbejde mere med modige og frigjorte kreative og mindre med folk der er drevet af frygt.
Hvad bliver din største marketingudfordring i 2020 hvis forudsigelserne om dårligere konjunkturer holder stik?
At være med til at skabe og udfolde "the big idea" så vi kan få gang i hjulene igen.
Hvordan forventer du, at din rolle vil forandre sig i 2020?
Vi skal deltage i at gøre vores branche og måde at agere på mere bæredygtig. Det er alle forpligtiget til at arbejde på.
Vil FN's verdensmål påvirke dit arbejde i 2020 - og i så fald hvordan?
Vi har i vores selskab besluttet, at en meget stor del af vores overskud skal bruges til at støtte historier, der kan skabe forandring og påvirke folks adfærd udfra netop FN´s verdensmål. Vi har lavet, det vi kalder en "Inside – out" afdeling, der udelukkende arbejder med at identificere disse projekter og finde de rigtige samarbejdspartnere.
Hvis der var en i branchen du skulle give et skulderklap - hvem skulle det være og hvorfor?
Jeg synes, Jan Duckert er en éner. Jeg har selv haft fornøjelsen af at arbejde for ham indtil flere gange og set hvordan han frygtløst og ordentligt kaster sig ind i kampen og forsøger at skabe de bedste rammer for kreativt og visionært arbejde.

custom add this