Articles tabs

Courses tabs (CT)

The M List er stedet hvor Dansk Markedsføring fremhæver de allerdygtigste indenfor vores branche, og hvor du kan læse kollegaer, kunder og konkurrenters bud på hvad der kendetegner dem og de udfordringer de står overfor.



Steffen Blauenfeldt Otkjær

Titel:
Managing Director
Virksomhed:
AKQA
Titel:
Managing Director
Virksomhed:
AKQA
Erfaring:
Efter endt studie startede Steffen i 2001 hos Dansk Internet Selskab som Key Account Manager. Efter knap tre år skiftede han til IBM og kort efter til Schultz IT. I 2006 gik rejsen kort tilbage til Dansk Internet Selskab, inden han i 2008 startede hos DIS/PLAY som kreativ direktør. Hos DIS/PLAY sad Steffen senere som Managing Director, og efter fusionen med AKQA, har han beholdt denne titel.

Steffen Blauenfeldt Otkjær

Som en skarp digital spydspids har Steffen Blauenfeldt Otkjær solidt sat sig hos det internationale hæderkronede AKQA. Siden fusionen tilbage i 2017 har han ledet AKQAs danske afdeling med over 140 mand under sig, og kan med stolthed se tilbage på de forgangne år med en tilstrømning af nye kompetencer og spændende kunder som bl.a. Carlsberg og Pandora. Steffen er ikke bare en succesfuld leder, hans kompetenceniveau inden for digitale discipliner hører også til blandt landets bedste. Dette har for alvor sat brugeroplevelsesdesign og dataetik på agendaen landet rundt samt iklædt Carlsberg nye skinnende digitale klæder. Steffen anerkendes for sin positive empatiske ledelsesstil, sit høje kompetencesæt og de flotte resultater, han gang på gang skaber for AKQA. Resultater og kompetencer som endnu en gang sikrer ham en plads på listen.
 
Hvad har været din største professionelle succes i 2019?
Uafgjort mellem etableringen af start-up'en aio, som er en fantastisk app, der via dialog og træning hjælper folk til et bedre liv både mentalt og fysisk, og vores arbejde med Carlsberg.com's fantastiske team, der gav genlyd hele vejen til Coca Colas hovedkvarter i Atlanta (that was a crazy call).
Hvad ville du gerne have gjort mere af i 2019?
Reddet verden. Det gør man ikke nødvendigvis bedst ved at bruge flest mulig timer på det, men ved at sætte sig i en situation, hvor man har mulighed for at gøre en forskel. Jeg gjorde en del, men slet ikke nok. Undskyld.
Hvad bliver din største marketingudfordring i 2020 hvis forudsigelserne om dårligere konjunkturer holder stik?
Det samme som altid. Huske at så, mens jeg høster og modsat.
Hvordan forventer du, at din rolle vil forandre sig i 2020?
Markant! Erstatter David Luiz som bundsolid men chokerende målfarlig midt-stopper for Arsenal. I ringer bare!
Vil FN's verdensmål påvirke dit arbejde i 2020 - og i så fald hvordan?
Det gør det allerede. Vi har i de sidste mange år haft SDG'erne tæt inde på livet. Er stolt af, at vi har dem som en fast retning, vi afsøger i alt planning arbejde.
Hvis der var en i branchen du skulle give et skulderklap - hvem skulle det være og hvorfor?
Enhed, siger du? Mit team i AKQA Denmark. De kæmper røven ud af bukserne for at leve op til mantraet "Beautiful work, that works".

custom add this