Forum+

Netværk for erfarne reklame- og marketingfolk

Forum+ er for dig, som ønsker at være en del af et aktivt netværk af ligesindede, blive fagligt inspireret, høre interessante cases fortalt af aktuelle personligheder fra dansk erhvervsliv, politikere, økonomer, forfattere og meget mere. Har du selv nogle kontakter til emner mv, som du kunne tænke dig at opleve og som du tror ville være interessant for andre medlemmer i Forum+ er du mere end velkommen til at kontakte os. 

Mange af os med en fælles historie og oplevelser i bagagen. Fælles er også at de fleste af os har ledet virksomheder i vores branche.Vi har set og prøvet meget, udviklet virksomheder, udviklet mennesker – guidet, trøstet og inspireret, vist vejen. Det vil vi gerne fortsætte med.

Vi mødes 10-12 gange om året til hyggeligt samvær samtidigt med, at vi får et indlæg af en spændende og aktuel taler med efterfølgende dialog. Både før og efter mødet, er der lidt mundgodt og noget at drikke, og god tid til de sociale relationer.

Reduceret kontingent
Er du allerede medlem af Dansk Markedsføring og er du fyldt 60 år kan du blive en del af Forum+. Det koster ikke ekstra. Og er du fyldt 65 år kan du ovenikøbet få medlemskabet hos Dansk Markedsføring gratis.

Så er du interesseret i at blive en del af netværket, er over 60 år og har du forladt arbejdsmarkedet så henvend dig til formanden: Donald Nekman på email: forumplus@forumplus.dk eller telefon: 31 12 20 50.

Forum+ ledes af en bestyrelse bestående af:

  • Donald Nekman (formand)
  • Henrik Bjørkman
  • Gerner J. Jacobsen
  • Lars Bernth
  • Mogens Røstbjærg
  • Marianne Pittelkow
  • Anne Bie
  • Svend Erik Pedersen

Du kan følge med i vores aktiviteter her.