Da reklamebureauet Uncle Grey for partiet SF ”blandede sig” i den amerikanske valgkamp i efteråret 2016 vakte det massiv medie-opmærksomhed verden rundt.
Siden har kampagnen Denmark Vs. Trump og bussen med de rullende præsident-in-spe-øjne i tilgift sikret partnerne indtil flere kreative priser – herunder en af de sjældne ADC Cubes – og nu er der mere international hæder til kampagnen.
Det er branche-eksperterne hos WARC, der har offentliggjort årets vindere i kategorien Effective Innovation, og her er Denmark Vs. Trump, der vinder sølv, en af kun 13 vindere fra hele verden.
I tilgift har WARC tildelt kampagnen specialprisen Channel Innovation Award – der gives for kategoriens bedste eksempel på innovativ brug af media.
Og prisen vækker berettiget glæde hos bureauet:
Imponerende effekt