Allerede sidste efterår bebudede PR- og kommunikationsbureauet Kompas Kommunikation, at man var på jagt efter en ny Head of Consumer – og nu er den rette profil fundet.

Det drejer sig om Stine Borgstrøm, som gennem det seneste par år har været selvstændig, og som desuden medbringer erfaring fra ledende PR-stillinger hos flere kosmetik-koncerner.

Stine Borgstrøm kommer i sin nye stilling til at varetage rollen som daglig kundeansvarlig, rådgiver og sparringspartner for consumer-teamet, plus at hun kommet til at drive bureauets fortsatte vækstplaner for området sammen med partner og direktør for Consumer, Kirstine Bøving Andersen.

Strategisk fokusområde

Oprustningen på consumer-området hos Kompas Kommunikation kommer som en naturlig følge af, at et strategisk sats på området fra bureauets ledelse.

En satsning, som betyder, at bl.a. influencer-PR og -marketing, sociale medier, content marketing og produkt-PR er blevet kerneydelser, der har sikret bureauet en solid kundeportefølje med mangeårige relationer.

Reelt sikrer consumer-området i dag knap halvdelen af Kompas’ bruttoavance.

Og med ansættelsen af Stine Borgstrøm henter Kompas mere end 10 års erfaring med arbejdet med PR, marketing, kommunikation, sociale medier og strategisk rådgivning inden for consumer-området ind i forretningen, og det ser hun frem til:

- Jeg glæder mig rigtig meget til at bruge min værktøjskasse i forskellige grene af consumer-branchen hos Kompas Kommunikation, siger Stine Borgstrøm, der forventer at 2018 med sikkerhed bliver et spændende, udfordrende, lærerigt og sjovt år.

Stærk duo

Stine Borgstrøm har først som selvstændig – ejer og direktør for eget PR-bureau i København - og dernæst som strategisk rådgiver for consumer-virksomheder. Inden da har Stine Borgstrøm været PR-chef for flere store kosmetikkoncerner, herunder Beiersdorf, der står bag bl.a. Nivea-brandet.

I efteråret blev partner Kirstine Bøving Andersen, der startede Kompas’ consumer-afdeling i 2012, forfremmet til direktør for området, og hun vil fremover varetage den overordnede ledelse af consumer-delen med fokus på strategisk og kreativ udvikling, udvikling af paletten inden for forbrugerrettet kommunikation samt salg og vækst.

Kompas Consumer er især specialiseret inden for føde- og drikkevarer, livsstil, personlig pleje samt consumer finance og -tech.