Netflix satte den 16. oktober 2012 for første gang strøm til vores tv-sening her i landet. Brandet var totalt ukendt i Danmark, og streamning var ikke rigtig noget, man så som en trussel mod det eksisterende mediebillede for fem år siden.

Nu er fem år gået, og det er oplagt at høre bureauet, der var med til at lancere konceptet, og stadig kører PR og kommunikation for streaming-giganten, hvad der gjorde udslaget? 

– Selvom vi har været point of contact for al kommunikation med Netflix i Danmark, og i dag dagligt koordinerer med resten af Norden, så handler det altså om mere end god PR, forklarer Charlotte Correll, seniorkonsulent hos Help PR. 

– Netflix kom først, og de havde bedst styr på brugervenligheden. Det har betydet rigtig meget. At vi så har formået at bygge en storytelling op samt fylde indhold og værdi ind i et brand, det er jeg virkelig stolt af på Help-teamet vegne.

– Det er ikke tilfældigt, at Netflix ligger nr. 3 på YouGovs "bedst presse"-barometer, og i den helt nye opgørelse om unges favoritbrand er Netflix 2'er lige efter Apple. Der knokles hver dag med hundredevis af mails, kendisser, nye indholdsmuligheder, pressehenvendelser og strategisk planlægning.

Tech-influenter gav Netflix førertrøjen

Den største opgave var ikke at komme godt fra start, fortsætter Charlotte Correll.

– Allerede i 2012 engagerede vi tech-influenter. På den måde havde vi ”anmeldelser” og skriverier ude på nettet, præcis når den klassiske PR- og rød-løber-kommunikation skød lanceringsfesten i gang.

– Det gav Netflix førertrøjen, men den sværeste udfordring har været at gå fra PR, der skulle uddanne danskerne i, ”hvad Netflix er”, til at gøre streaming-tjenesten til et livsstilsbrand.

– Det tog næsten tre år, men i dag synes jeg faktisk, at vi er lykkedes med netop det. Se bare begreber som Netflix and chill, Binge Watching med flere. Det er ikke PR eller reklame, der får forbrugerne til på den måde at gøre et brand til en del af deres hverdag, nej det er, fordi brandet bliver en værdifuld del af forbrugerens hverdag. Og så er man langt, hvis man som os er PR-brand-fans.

Fem år er kun første halvleg

Thought leadership har aldrig stået på opgavelisten til Help PR fra Reed Hastings & Co., men i dag glæder man sig over, at Netflix mere eller mindre ”ejer” kategorien streaming i Danmark.

– Fem år er kun første halvleg. Netflix’ storytelling har mange flere sider, og vi glæder os til at udfolde dem i flere tempi over de næste år. De er, i de fem år vi har været med, gået fra et Silicon Valley tech-firma til den mest indflydelsesrige producent i Hollywood.

– Det havde ingen regnet med eller kalkuleret med. På samme måde tror jeg, at vi om fem år vil se noget lignende. Jeg kan bare ikke sige om hvad, sådan som udviklingen sker p.t.

– Vi har forsøgt med storytelling på den nye måde, samtidigt med der har været råderum til at udnytte de muligheder, som både digital PR, influencers og oplevelsesbaseret PR har at tilbyde. 

– Og det er rigtig fedt og spændende, at arbejde med brands, der kan være med til at påvirke den måde, vi som forbrugere ændrer vores hverdag. Det har Netflix gjort, og det giver mod på mere, siger Mathilda Tvistegaard, der i dag er head account på Netflix.

Fakta

• Netflix er oprindelig en DVD og udlejningstjeneste for film og serier, etableret i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph.

• Hastings hævder, at han besluttede sig for at smide 2,5 mio. dollar ind i eventyret, da fik en bøde på 40 dollar for at aflevere en Blockbuster-video (Apollo 13) for sent.

• Siden 2007 er den blevet kendt som streaming-tjenesten, der har som mål at udfordre flow-tv.

• Siden 2013 har Netflix erobret terræn fra Hollywood ved egne produktioner, hvor den mest kendte er House of Cards.

• I 2016 sendte tjenesten 126 egne produktioner på gaden.

• Og nu fortæller Reed Hastings, at han agter at investere yderligere 50 mia. kr. i Netflix-originale produktioner.

• Netflix passerer 11 mia. dollar i omsætning i år (70 mia. kr.), er vokset med +30 pct. otte kvartaler i træk, og Hastings estimerer, at indtjeningen bliver +500 mio. dollar (3,2 mia. kr.) i 2017.