I september fandt to danske cases vej gennem det smalle shortliste-nåleøje ved den britiske effekt-pris, IPA Effectiveness Award.

I nat er priserne så blevet uddelt, og det blev til bronze til OMD og DDB’s Coinoffers-case for McDonald’s og guld – plus en særlig Multi Market-prize – til UncleGreys Liberation-case for ONLY.

Begge cases, der tidligere har vundet stribevis af både danske og internationale priser.

Kun 35 cases havde fundet nåde for juryens strenge øjne ved prisuddelingen, som den britiske organisation Institute of Practitioners in Advertising står i spidsen for hvert år i oktober.

McDonald’s-casen vandt sidste år Grand Prix ved den danske effektpris, AEA, ligesom casen har vundet indtil flere løver ved VM i reklame i Cannes.

Og for UncleGrey og ONLY’s vedkommende blev det sidste år til både guld og sølv ved Euro Effie Awards, og også i Cannes har casen vundet flere løver – endda en af guld.

Lars Samuelsen, Strategic Director hos UncleGrey var i London i går for at deltage i prisefesten, og han siger:

– Vi er meget, stolte og meget glade. IPA Effectiveness Award er en af de mest prestigefyldte, strategiske priser i verden, og vel det tætteste man kommer på en “akademisk tilgang” til det, vi beskæftiger os med. At vi vinder guld, er vi naturligvis utrolig stolte af, og at vi oven i købet får specialprisen for Multi Market Campaign, en pris som traditionelt går til store, internationale brands, gør ikke glæden  mindre, siger han.

Lars Samuelsen fortæller videre, at UncleGrey for et par år siden besluttede, at man ville sætte ressourcerne af til også at satse på effektpriserne – og ikke kun de kreative priser. Ikke mindst for at vise, at kreativitet og effektivitet hænger sammen.

– Det har været en bevidst strategi, og nu kan vi glæde os over, at resultaterne viser sig. Vi vandt en AEA for The Liberation, sidste år en Euro Effie, og med IPA Effectiveness Awards må vi sige, at vi har nået det foreløbige højdepunkt.

Om ONLY-casen sagde juryen:

– Fifteen million people across Europe engaged with the experience and annual online sales increased by just under 300% in 2012, while offline sales grew by 14.3%, and the campaign is estimated to have yielded a revenue ROMI of 53.8.

Og om McDonald’s-casen:

– Over four coin hunting campaigns McDonald’s reduced the cost-per-guest by 21% and achieved an add-on sale of DKK12.35-19.28 each time a guest redeemed virtual coins. Overall, McDonald’s brand favorability amongst 15-19-year-olds increased by 12%, the market share within the quick-service-restaurant category increased by 21% and the campaigns returned a ROMI of 1.49.

Og hvis vi må være lidt large, så var der også en slags sølv til Danmark.

En film til DDB Tribal Groups case Move On-kampagne for Deutsche Telekom, som vandt sølv i går aftes, er produceret af danske Nobody og instrueret af Asger Leth. Og har Mads Mikkelsen i hovedrollen.

OMD blev Effectiveness Network of the Year, Grey London blev Effectiveness Company of the Year – og Heinekens Foster’s-brand løb med årets Grand Prix for No Worries-casen fra britiske adam&eveDDB.

Alle vinderne kan ses her.

Se vinder-casefilm for The Liberation her.

Og ditto for Coinoffers.