Ud af 232 foretrukne udviklere inden for markedsføring er softwarekæmpen Adobe blevet udvalgt som marketing-partner af en af disse dages mest omtalte virksomheder.
Det drejer sig naturligvis om verdens største sociale netværk, og netop børsnoterede Facebook, som fremover vil arbejde tættere sammen med Adobe, der har hentet såkaldte ”Badges”, eller PMD-anerkendelser, på Facebooks fire markedsførings-API’er: Pages, Adds, Apps og Insights.
PMD-programmet er nyt, og det er designet til at føre markedsføringsteknologi og serviceudbydere, udviklere samt konsulenter sammen med brands, som ønsker at lave en kampagne eller oparbejde en tilstedeværelse på Facebook.
De virksomheder, der er en del af PMD-programmet, kan tilegne sig en PMD-anerkendelse i alle markedsførings-API’erne, hvis de skaber værdi og målbarhed for markedsføringsfolk og annoncører på Facebook.
Derudover kan Adobes digitale markedsføringskunder se deres sociale data side om side med data fra deres andre digitale kanaler. På den måde får de et samlet billede af alle deres digitale markedsføringsaktiviteter.
– Det, at vi er den første virksomhed, der kvalificerer os til at modtage alle fire Facebook PMD-anerkendelser, afspejler vores løbende investeringer i at tilbyde komplette løsninger inden for digital markedsføring. Vores kernefilosofi er, at digital markedsføring kræver et sæt af applikationer, der integrerer social markedsføring direkte i det brede digitale markedsføringsmix, siger John Meller, vice president of strategy and business development, Digital Marketing Business, Adobe.