Et strategisk skifte, der har til formål at sætte design og kreativitet endnu højere op på agendaen, betyder at der skiftes ud og møbleres om i ledelsen hos det danske designbureau Kontrapunkt.
Den hidtidige adm. direktør, Rikke Nalepa Olesen, fratræder således sin stilling på bureauet, som i samme ombæring også har valgt at nedlægge adm. dir.-titlen.
Og det strategiske skifte er udtryk for ønsket om at integrere disciplinerne endnu bedre med en ”creative first” mentalitet, hvor kreativitet kommer øverst på dagsordenen, forklarer bureauets grundlægger Bo Linnemann.
– Målet er, at det kreative skal være det grundlæggende omdrejningspunkt, og i kraft af en kreativ ledelse forplante sig ud i hele bureauets kultur, siger han og udtrykker samtidig stor tak til den afgående adm. direktør, Rikke Nalepa Olesen:
– Vi skylder Rikke en kæmpe tak for hendes indsats. Hun er en stor personlighed, som efterlader os i exceptionelt god form. Hun har været enormt vellidt og respekteret for sin høje faglighed blandt såvel kollegaer som kunder, lyder det fra Bo Linnemann.
Naturligt generationsskifte