Det aktuelle årsregnskab afspejler, at Danmarks største fullservice-bureau Kunde & Co gennem 2017 har haft travlt og løst mange store opgaver for B2C og B2B-virksomheder i ind- og udland.

De seneste tre år har bruttofortjenesten og bundlinjen været konstant på et højt niveau, men kigger vi længere tilbage, vokser bureauet faktisk, så Jesper Kunde team nu beskæftiger omkring 200 medarbejdere kontinuerligt. 

Men bureauet fokuserer også på at være i bevægelse og udvikle de mange nye muligheder, som opstår i takt med, at marketing bliver mere og mere digitaliseret. 

– Det er med tilfredshed, at jeg kan konstatere, at vi har nået vores finansielle mål for 2017. Resultatet vidner om, at vi er inde i en god periode med mange spændende opgaver, hvor mange – både danske og internationale virksomheder – efterspørger vores kernekompetencer inden for branding og positionering, siger stifter og ejer af Kunde & Co, Jesper Kunde.

– Som de digitale muligheder har materialiseret sig udi et utal af kanaler, er behovet for branding vokset eksponentielt. Flere virksomheder erkender nu, at de blevet for fragmenterede og har mistet deres sammenhængskraft.

Mange internationale brandprojekter

I 2017 har den udvikling betydet, at Kunde & Co har løst flere store internationale brand- og positioneringsprojekter, som lanceres i løbet af 2018.

Bl.a. for islandske VSV, som er global leverandør af fisk og skaldyr. Tilsvarende er Premier Is blevet re-brandet i Danmark, og der er udviklet ny position og brand for Schulstad. 

På den mere rendyrkede kommunikationsfront har bureauet skabt en række succesfulde kommunikationskampagner til det danske marked. Her kan det fx nævnes, at det er Kunde & Co, som står bag den seneste kampagne for Citroën, hvor Jørgen Leth som drivkraft skabte en salgsfremgang på 52 procent alene i januar måned. 

De danske bilejere kvitterede eksempelvis med at købe tre gange så mange Citroën Cactus-biler som normalt. Et ganske godt resultat af en kampagne.

Kunde & Co har ligeledes hjulpet Danpo med en stor brandlancering og udvikling af et helt nyt kyllingeprodukt. Dette arbejde resulterede i en markedsandel, der gik fra 0 til 5 procent i første kvartal og et hjulpet kendskab på 20 procent. 

Nøgletal Kunde & Co. Group A/S

(Mio. Kr.)                   2017/ 2016/ 2015

Dækningsbidrag:     160/ 160/ 160

Resultat før skat:      19,6/ 20,7/ 20,7

Årets resultat:           15,5/ 16,1/ 15,8

Egenkapital:              25,5/ 27,1/ 26,6

Medarbejdere:         198/ 194/ 182