Nordens største kommunikationsnetværk voksede helt efter planen hen over 2017. Ganske som i 2016. The North Alliance fortsatte væksten og passerede for første gang én milliard norske kroner i omsætning.

Lønsomheden fulgte med og driftsresultatet før af- og nedskrivninger og justeret for engangsomkostninger (ebitda) endte på 74,1 millioner kroner – en forbedring på 27 pct. i forhold til 2016.

Næsten halvdelen af toplinjevæksten (+6 pct.) skete sidste kvartal af 2017, hvor væksten var speciel stærk (+15%). Ebitda var 56 pct. højere i Q4 for 2017 sammenlignet med samme periode i 2016.

– Denne positive tendens er fortsat ind i 2018, og målet er at passere 100 millioner kroner i ebitda i indeværende år, siger Thomas Høgebøl, CEO i NoA.

– Sidste år bekræftede os i, at vores nordiske samling fungerer. Særlig slutningen af 2017 var stærk – ikke bare på toplinjen, men særdeles god på lønsomheden. Vi er naturligvis også tilfredse med, at vi har taget tempoet med os ind i 2018.

Den nordiske effekt slår igennem

Siden starten i 2014 har NoA mere end fordoblet top- og bundlinje. Ud over den organiske vækst, er fremgangen båret via flere strategiske opkøb i Norge, Sverige, Danmark og USA.

I slutningen af 2017 blev det danske designselskab Hello Group nyt medlem af NoA-familien. Og her i 2018 blev det svensk-amerikanske designbureau North Kingdom, og de svenske rådgivere inviteret ind.

– Det er effekten af at være et nordisk netværk, der er den vigtigste forklaring på fremgangen. Udover en generelt øget efterspørgsel efter vore tjenester, køber stadig flere kunder ”hele” NoA.

– De store, eksisterende kunder endda endnu mere. Dertil kommer, at nye kunder banker på døren med et ønske om at samle bureaubrugen på en mere effektiv måde. Den slags muligheder er som skabt for os, slutter Thomas Høgebøl.

Stor tilfredshed i Danmark

Hvad siger de hos &Co. i Danmark?

– 2017 også har været er forrygende NoA år. Vi har fået et nyt dansk familiemedlem Hello Group, som vi er glade og stolte over vil være en del af vores familie. Vi har nu fusioneret Great Works med Hello Group i det nye navn Hello Great Works, siger Mikael Jørgensen, adm. direktør i &Co. 

– Næste skridt er, at vi flytter Hello Great Works ind i samme hus som & Co. og Bold. Det sker omkring 1. maj, og så har vi samlet næsten alle NoA’s selskaber i Danmark på samme adresse, så vi kan dyrke samarbejdet på vore mange fælles projekter bedre og nemmere.

– Vi ser også i Danmark en stor stigning i efterspørgslen på projekter, der går på tværs af vores kompetencer. Hvilket er rigtigt skønt, for det er jo hele ideen med NoA.

– Endelig har vi fået et endnu tættere samarbejde med vores kunder. En samarbejdsform der har resulteret i gode resultater for vores kunder og for os.

– Og til sidst har vi jo fået en her del hæder nationalt og for første gang internationalt for mange af vore forskellige arbejder. Det er vi på kundernes og egne vegne glade for, slutter Mikael Jørgensen. 

Nøgletal The North Alliance

(mio. norske kr.)                                    2017/ 2016

Omsætning:                                         1.041/ 985 (+6%)

Nettoomsætning:                                  767/ 723 (+6%)

Ebita:                                                        74/ 58 (+27%)

Fakta om The North Alliance

  • Efter den spæde start i 2013 med samling af syv selskaber og Thomas Høgebøl i spidsen, består gruppen i dag af:
  • Reklamebureauerne Anorak (Norge), Åkestam Holst (Sverige), Round & Round (Sverige), North Kingdom (Sverige og USA) og &Co (Danmark).
  • Tech & designselskabet Making Waves (Sverige, Norge, Polen og USA), Bold og Great Works (Sverige, Norge og Danmark), samt konsulenterne i Evidence Strategy. Dertil kommer medejerskab af bureauet Clay.
  • Investeringsselskabet Capman ejer godt 60 pct. af aktierne, mens over 100 partnere ejer de resterende.
  • NoA har cirka 800 ansatte efter de seneste opkøb.