Marketing, som vi kender dem i dag, er grundet store teknologiske fremskridt – især inden for marketing automation og dataanalyse – inde i en kolossal transformation.

Men … det meste af den eksisterende marketing planlægges og eksekveres i siloer, da ”virksomhederne endnu ikke har robuste processer til opsamling af data, på tværs af platforme”.

– Det resulterer i ikke-koordinerede kampagner, der eksekveres på sub-optimale tidspunkter, hvilket irriterer kunderne, lyder det fra Omnicom Media Group og Agillic. 

– Derved bliver kunderne mindre motiverede til at købe, når budskaberne hverken opfattes som relevante eller personaliserede, og ikke bliver modtaget på det optimale tidspunkt. 

– Sammen med Omnicom Media Group og deres data-analysefolk, vil vi adressere et klart defineret kundebehov og tilbyde integrerede koordinerede marketing automation løsninger, der er langt mere præcise end i dag, siger Jesper Valentin, CEO hos Agillic.

– Vores kombinerede kompetencer vil kunne dække en større del af værdikæden, og vi kan nu analysere endnu mere data via AI og machine learning end tidligere, hvilket vil lede til bedre og mere målrettede løsninger for kunderne. Resultatet vil være, at forbrugerne vil købe flere varer. 

Flere partnerskaber på vej

Dette strategiske partnerskab mellem Agillic og OMG er designet til at adressere den kommende konvergens i marketing-industrien og for at være på forkant af, hvad snart bliver den nye standard. 

– I Omnicom Media Group har vi skiftet vores fokus fra indkøb af reklameplads i media, til en mere holistisk tilgang. I den forbindelse etablerer vi partnerskaber med teknologiudbydere for at sikre mere integreret marketing planlægning, siger Peter Gottfredsen, CEO Nordics, Omnicom Media Group.

– Vi forventer, at vi kan levere mere værdi til vores kunder ved at levere end-to-end marketing automation, f.eks. på baggrund af Agillic’s platform i kombination med vores egne tekniske platforme og de integrationer, vi har ud mod det tekniske miljø, hvor vi indkøber reklameplads i media, slutter Peter Gottfredsen.