Øget brand awareness og flere leads er målet med konsulenthuset Mercuri Internationals satsning på content marketing. Virksomheden er blandt verdens største leverandører af blandt andet salgs-træning, og den position skal nu cementeres.
– Vi har et meget højt vidensniveau på tværs af organisationen. Den viden skal vi nu have aktiveret, så vi i endnu højere grad kommer på radaren hos globale salgsafdelinger på jagt efter en leverandør af konsulentydelser, siger Henriette Linderoth. Global Marketing Director.
– Man sælger ikke vores ydelser ved at indrykke traditionelle annoncer. Vi arbejder især med store, globale virksomheder, som vælger kompetente strategiske samarbejdspartnere. Vi oplever, at den bedste måde at tiltrække den slags kunder på, er ved at demonstrere sine kompetencer gennem kvalitetsindhold, fortsætter Henriette Linderoth.
Sejr i bureau-pitch
Konsulenthuset kørte et bureau-pitch, og valget faldt på det danske content marketing-bureau Brand Movers.
– Vi var på jagt efter en samarbejdspartner med en stærk forståelse for B2B-markedet, og som både kunne udvikle en solid strategi og producere indhold, vi kan bruge på tværs af de 40 lande, vi er til stede. Her viste Brand Movers sig at være det stærkeste bud, siger Henriette Linderoth fra Mercuri, der blandt andet har virksomheder som Samsung, HSBC og Mærsk på kundelisten.
Hos Brand Movers går man til opgaven med ydmyghed.
– Vi har enorm respekt for det, Mercuri International har opnået. Det er en virksomhed, som over 50 år har opbygget det stærkeste globale brand i branchen, og vi glæder os til at hjælpe med at omsætte deres brand og kompetencer til målbare forretningsresultater, siger Jesper Laursen, CEO i Brand Movers.
Content-analysen er i gang
Og hos Brand Movers er man endnu engang ved at skabe større indsigt om brugen og værdien af content inden for kommerciel kommunikation. Årets store analyse er under vejs, og om den siger Jesper Laursen:
– Vi vil være endnu skarpere på content marketing. Derfor undersøger vi sammen med Huset Markedsføring for fjerde år i træk danske virksomheders brug af netop content marketing. Men vi kan ikke lave undersøgelsen uden hele branchens medvirken, slutter Jesper Laursen.
Brand Movers beder derfor alle gode og interesserede kræfter om at udfylde spørgeskemaet via linket i bunden af artiklen. Det tager maksimalt fem minutter, og giver bl.a. adgang til lodtrækningen om to billetter til Skandinaviens største content marketing-konference, Clever Content 16, der afholdes 5.-6. april 2016 i København.
Resultaterne fra undersøgelsen vil danne grundlag for en stribe artikler i Markedsføring, ligesom rapporten ”Content Marketing i Danmark 2016” vil være gratis og til rådighed i løbet af februar 2016.
Husk at skrive dig op på sidste side i undersøgelsen.