PR-bureauet Related skal stå i spidsen for taiwanske FSP Groups salgs- og marketingindsats i Norden.
Der er gang i butikken hos det vejlensiske PR-bureau Related.
I januar var det gaming-udstyrs giganten Razer, der valgte Related som PR-bureau i Norden, og nu kan man så fortælle, at en af verdens største producenter af både industrielle og forbrugerrettede strømforsyninger - FSP Group - også er landet på kundelisten.
FSP Group – eller rettere Fortron Source, der er den europæiske afdeling af FSP Group - har således valgt Related som nyt nordisk salgs- og marketing-bureau.
Målet er at forøge selskabets andel af markedet for strømforsyninger på det nordiske forbrugermarked, og Related kommer til at assistere FSP Group med både at fastholde eksisterende kunder og opdyrke nye markedsmuligheder i Danmark, Finland, Norge samt Sverige.
Gratis: Social Media Klubben - Er din organisation gearet til brugen af sociale medier?