Torsdag formiddag stod i kreativitetens tegn med en dyst mellem Saatchi & Saatchis New Directors Showcase og GREY Music Seminar, hvor kransekagefiguren var selveste Lou Reed.

New Director’s Showcase er således blandt Cannes Lions ældste og største tilløbsstykker, hvor branchens største talenter viser deres kunnen på festival-palæets store lærred.  Og for kun for anden gang i 23 år var der en dansk instruktør med i de prominente selskab.

Tidligere har Nicolai Fuglsig og Rasmus Laumann vundet den prestigefyldte pris, og i går var Danmark således repræsenteret af Casper Balslev, hvis bud, filmen “HAN KJØBENHAVN” passede godt til årets showcase-tema “Just for Hits”.

Showcasen viste udover Casper Balslevs bud, den ene visuelle kreation efter den anden, og kunne snildt leve op til titlen på Lou Reeds hit “A Walk on The Wild side”, som bekendt var dagens andet store tilløbsstykke. Så det er svært at tænke sig en bedre iscenesættelse til dagens næste punkt på programmet.

Den gamle rockstjerne havde naturligvis noget på hjerte. Hvor New Director’s Showcase på mange måder er eksponent for, hvor langt man gå med teknologien, var Lou Reed eksemplet på det modsatte. En af de ting, som han bragte på banen, var bl.a. forskellen på analog og digital.

En diskussion som er velkendt inden for den kreative branche – Især når “håndværket” er genstand for diskusion.

Lou Reed er i den sammehæng en ægte håndværker, men også en person som anerkender forandringerne i branchen. Hans pointe om, at digital ikke har samme varme og dybde som digital, vil sikkert vække gehør flere steder i reklamebranchen, ligesom hensynet til kvantitet og tilgængelighed har været varemærket for de senere års digitale revolution.

Se i øvrigt filmene fra Saatchi & Saatchis New Directors Showcase her.

Se Casper Balslevs film her.