Dansk Supermarkeds Netto-kæde er – i samarbejde med den britiske detailgigant Sainbury’s, der er den tredjestørste kæde af supermarker i Storbritannien – på vej tilbage på det britiske marked efter fire års pause.
Og denne gang vil Nettos danske rødder komme til at spille en markant rolle i markedsføringen af dagligvarebutikkerne, skriver det britiske marketingmedie Marketingweek.
I artiklen slås det også fast, at Netto har fundet marketing-spidsen for den nye satsning.
Det drejer sig om Tom Hampson, der er hyret fra Sainbury’s.
Netto-brandet i England skal denne gang bl.a. skal bygges op omkring lave hverdagspriser og et opgør med bl.a. markedets uigennemskuelige mængderabatter.
Dansk skal sælge
Derudover skal der slås på ”friske” produktet, hvilket bl.a. betyder, at en stribe bagerier integreres i butikkerne. Og så skal der altså slås på Nettos danske rødder.
Chris Longbottom, Retail Director for Kantar Worldpanel – et analysehus, der undersøger forbrugeradfærd verden over – vurderer, at det er et markant skifte for Netto.
Netto-brandet blev i England tidligere blevet opfattet som dagligvarebutikker i den absolut nederste del af markedet, men skiftet åbner op for en mere ”forhåbningsfuld” detailkæde qua den danske differentiering, vurderer Chris Longbottom.
Han sætter samtidig stort spørgsmålstegn ved, om det vil lykkes Netto at skabe den fornødne ”awareness”, eller kendskabsgrad. Særligt fordi det som udgangspunkt blot drejer sig om 15 butikker i Storbritannien og at Netto-brandet er ”belastet” af den tidligere tilstedeværelse på markedet.
jml