Et nyt newsfeed på Facebook giver marketingprofessionelle flere strenge at spille på, lyder det fra Social Media-ekspert Jan Christiansen, Head of Social hos Bates Y&R.
Facebook præsenterede klokken 19.00 torsdag dansk tid et nyt design af newsfeedet, som er den første side, man ser, når man logger på verdens største sociale netværk.
Markedsføring har bedt Jan Christiansen, Head of Social hos reklamebureauet Bates Y&R, om at vurdere ændringerne. Og i særdeleshed, hvad det betyder for marketingprofessionelle.
Han slår for det første fast, at det nye design er et udtryk for Facebooks løsning på et klassisk dilemma:
- Brugerne vil gerne se billeder, men billeder fylder meget, og det begrænser hvor meget indhold, du kan se ad gangen, siger han.
I det nuværende design fylder indholdet 40 procent af brugernes skærmbillede, men Facebook vil naturligvis gerne have, at brugerne kan se så meget som muligt.
Mobilbetalinger - hvornår bliver mobilbetaling almindeligt i Danmark?