Snapchat har efterhånden et par år på bagen, og især henover det sidste år til halvanden, er den populære app blevet vældig udbredt i Danmark.
Det er dog de færreste brands, som hidtil har kunnet knække koden til at anvende tjenesten i kommerciel sammenhæng.
Derfor prøver den aarhusianske festival NortSide nu at sende de såkaldte “snaps” afsted til de folk, som ønsker at følge festivalen via den populære app.
Snapchat adskiller sig fra andre sociale medietjenester ved at levere “én-til-én” kommunikation, og hvor der så at sige kun er ét skud i bøssen.
Altså afsenderen skyder en besked afsted, som bliver åbnet af én eller flere modtagere, hvorefter beskeden forsvinder fra deres device. Dermed udelukker Snapchat, at beskeder både bliver delt og gemt.
Det har bl.a. medført, at især medført, at yngre målgrupper som børn og især teenagers har taget app’en til sig. Hvor andre sociale medier har haft et dårligt ry i relation til mobning, har Snapchat derimod haft stor tilslutning fra forældre, som har foretrukket app’ens én-til-én funktionalitet – og ved ikke at “lade billedet stå”.
Netop det, at Snapchat ikke “lader billedet stå” er en af de fordele som John Fogde, talsmand for NorthSIde nævner som en af begrundelserne for, at man har taget tjenesten i brug.
Vær overraskande
– Snapchat er meget anarkistisk. Det er lige nu “det vild vesten” – der er ingen regler, som der f.eks. er på Facebook. Desuden er det en platform, hvor du nemmere kan kommunikere med løs hånd, da kommunikationen dels foregår én til-én, men også er hurtigt væk igen, lyder det fra talsmanden og henviser til enhver marketingmedarbejders frygt for at begå fejl.
– Derfor er Snapchat også mere “instant” end andre tjenester. Vi kan bl.a. se, at brugerne er langt mindre tålmodige, og hvor vi selv begik den fejl til at begynde med, at vi var alt for strategiske, frem for bare at prøve de ting af, som vi nu engang syntes var sjovest, tilføjer John Fogde og fortsætter: “Så vi er i høj grad gået over til “business in beta”, hvor vi prøver os frem, og i princippet arbejder uden fastlagt mål eller strategi. Dog viser vores erfaring, at brugerne gerne vil overraskes. Det forsøger vi på, mens vi løbende eksperimenterer og gør vores erfaringer, så vi hele tiden er i sync med målgruppen.”
Med Snapchat fuldender NorthSide cirklen af sociale medieplatforme, som festivalen anvender i dialogen med målgruppen, hvor Snapchat primært henvender sig til den yngste del af publikum og bliver efterfulgt af Instagram og Facebook i aldersmæssig rækkefølge – og hvor Twitter stikker ud ved ikke at være aldersmæssigt forankret.