Interflora og Brandhouse kan det der med at ramme menneskenes børn lige i hjertet.

Sidste år vandt filmen ”Old Love” om den ældre herre, der forsøger at erklære sig over for sin livsaftens kærlighed på plejehjemmet, Publikumsprisen ved True Award – og i den nyeste film ”Circus Love” er den uforløste kærlighed igen temaet.

Sidstnævnte fangede forleden opmærksomheden hos det amerikanske branchemedie Adweek, som kalder filmen en ”bleak, beautiful ad” og mener, at den emmer af melankoli og er inderligt rørende:

– Shot in dull hues by Bacon director Martin Werner—with a downer soundtrack by Louise Alenius—the cinematic effort oozes melancholia (this is Denmark, after all), but it’s also memorably affecting.

Til Adweek siger Brandhouses kreative direktør Mikkel Elung, at filmen også signalerer håb og kalder den en hyldest til det virkelige liv og til de, der aldrig holder op med at prøve.

Og så afslører han i øvrigt, at der skulle have været en elefant med i reklamefilmen.

– Den var med på settet, og vi har masser af optagelser med den. Men i alle de brugbare scene-sekvenser lavede den stort, så vi endte med helt at klippe den ud, fortæller Mikkel Elung til Adweek.

Se eller gense filmen her.